Sådan laver du falafel
En perfekt snack!
Falafel er lidt en ting, som enten smager helt fantastisk, eller bliver en tør omgang i en tarvelig bland-selv-salat på en restaurant.
Men hvis du selv laver dem fra bunden, så får du den perfekte kombination af saftig midte og sprødhed på ydersiden.
Jeg har eksperimenteret mig frem til den perfekte opskrift, som du kan prøve kræfter med herunder.
Og så fik jeg også lige lavet et par afstikkere:
Falafel
Sprøde og lækre.
12 portioner
15 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 5 minutter
Ca. 100 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 5 minutter
Ingredienser
- 120 gram kikærter, tørrede
- 1 fed hvidløg
- ½ stk løg
- 1 håndfuld persille
- ½ tsk salt
- 1 tsk koriander, stødt
- 1 tsk friskkværnet peber
- 1 tsk spidskommen, stødt
- 1 spsk. hvedemel
- 1 spsk. citronsaft
- 500 ml fritureolie
Fremgangsmåde
- Læg de tørrede kikærter i en skål med rigeligt koldt vand og lad dem udbløde i 12-15 timer.
- Hæld vandet fra og skyl dem - hæld dem i en blender eller foodprocessor.
- Bland alle resterende ingredienser i (udover fritureolie, selvfølgelig!) og blend det til en grødet masse.
- Varm olie op i en tykbundet gryde og form små kugler af dejen - læg dem i den varme olie og steg dem, indtil der er gyldne og sprøde på overfladen. Ca. 2 minutter.
- Lad dem dryppe af på fedtsugende papir - de kan holde sig i en uges tid i køleskabet, hvorefter de bliver lidt tørre og kedelige.