Pita-kebab
Klassiker med hjemmekrydret kebab og hjemmebagte pitabrød!
Hvis du skulle være ramt af lidt tømmermænd eller bare 'den lille sult', så går man ikke galt i byen med en klassisk pita-kebab.
Og hvis du har mod på at lave den selv, så er det også utroligt nemt!
Jeg har en opskrift på min version af kebab-krydderi samt lækre, luftige pitabrød, som sammen giver en smagsoplevelse, der minder meget om et smut forbi den lokale pizzamand.
Følg opskriften herunder!
Pita kebab
Hjemmelavet fastfood!
4 portioner
50 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 30 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 150 kcal pr. portion
Ventetid: 30 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ingredienser
- 8 stk pitabrød, se opskrift længere oppe
- 500 gram okseinderlår, ribeye, flanksteak etc.
- 3 dl salat, finthakket
- 3 stk tomater
- 1 stk agurk
- 2 dl creme fraiche
- 1 fed hvidløg
- 2 spsk. kebabkrydderi (se opskriften i artiklen)
Fremgangsmåde
- Hvis du bruger hjemmebagte pitabrød skal du følge opskriften i artiklen - herefter start med at skære dit valg af kød ud i så tynde strimler som muligt. Jeg brugte eksempelvis kalvecuvette til denne opskrift.
- Hæld det i en frysepose sammen med lidt olivenolie og krydderiblandingen - luk posen og gnid kødet godt sammen med krydderierne. Lad det marinere i minimum 30 minutter. Du kan sagtens lade det eksempelvis marinere natten over - det giver blot mere smag.
- Bland cremefraichen op med 1 revet hvidløg og lidt salt og peber. Lad det trække i 20 minutter.
- Snit salat, agurk og tomat, så det er klar at fylde i dine pitabrød.
- Varm en pande op i høj varme med lidt olivenolie og svits kødet i nogle minutter.
- Fyld pitaen op med kød og grønt og nyd en hjemmelavet klassiker fra den lokale pizzamand!