Rabarbersorbet
Forårsopskrift med rabarber!
Mangler du en nem opskrift med rabarber til forårshøsten? Så går du ikke galt i byen med en opskrift på sorbet lavet på rabarber!
Den skønne rabarber gør sig godt i det søde køkken som syltetøj, crumble eller måske et par vaniljesyltede rabarber - men har du prøvet at lave en hjemmelavet sorbet på den?
Det er helt i gennem fantastisk og smager ekstra meget af rabarber - normalt kan selve syren og dybden i rabarber godt misten smagen en smule, hvis du bruger det til syltetøj og marmelade.
Men her træder den virkelig i karakter og passer perfekt til en solskinsdag med en sorbet i hånden.
Du skal kun bruge fire ingredienser - så hop du ud i haven og hiv et par stængler rabarber op af jorden og sæt i gang!
Rabarbersorbet
Læskende og cremet!
4 portioner
1 time, 40 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 1 time
Tilberedning: 30 minutter
Ca. 650 kcal pr. portion
Ventetid: 1 time
Tilberedning: 30 minutter
Ingredienser
- 200 gram rabarber
- 2 dl sukker
- 2 dl vand
- 1 dl glukosesirup
Fremgangsmåde
- Skær rarbarberne i små tern.
- I en gryde blandes vand, sukker og glukosesirup sammen. Lad det koge op, indtil det småsimrer og alt sukker er opløst.
- Tilsæt rabarberne og lad det simre i 5 minutter - indtil rabarberne er helt møre.
- Blend massen grundigt til en ensformig masse og sæt det til afkøling. Når den har fået stuetemperatur kan du sætte den i køleskabet i ca. 1 time. Den skal gerne være helt kold.
- Kør isen på ismaskine, hæld isen i en form og sæt den i fryseren i en time, så har den efterfølgende sat sig og er klar til servering.