Mandekogebogen

Rabarber-spandauere

Forårspandauere - Spandauer med rabarber!

Når foråret melder sig og sæsonen for selvforsyning for alvor åbner dørene - så er rabarber ofte den, som kommer først i aktion i køkkenhaven.

Og mens jeg altid bruger sæsonens rabarber til både rabarbersaft, rabarber-crumble, rabarbersorbet eller måske vaniljesyltede rabarber - så har jeg i denne omgang lavet en lille ny kageopskrift med rabarber!

Min kærlighed til spandauere kender ingen grænser - og nu har jeg lavet en sjov forårsspandauer, som laves med vaniljecreme, rabarberkompot og wienerdej. 

En klassisk spandauer, hvor man lige lægger en klat sødsyrlig rabarberkompot under vaniljecremen og topper den med råsyltede rabarber.

Det giver en lækker friskhed til sprødheden i wienerdejen og den fede vaniljecreme.

En sommerfrisk forårs-spandauer - herunder fanger du opskriften på dem og opskrifter på de ting, du skal bruge til opskriften:

Sådan laver du den perfekte wienerdej til spandauere

Sådan laver du vaniljecreme

Sådan laver du rabarberkompot

ANNONCE
Udskriv opskriften

Rabarber-spandauere

Forårskager!

8 portioner 2 timer, 20 minutter
Forberedelse: 1 time
Ventetid: 1 time
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 0 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 1 stk wienerbrødsdej, se opskriften i artiklen
  • 4 spsk. rabarberkompot, se opskriften længere oppe i artiklen
  • ½ stk vaniljecreme (se opskrift længere oppe i artiklen)
  • 100 gram rabarber
  • 1 spsk. rørsukker

Fremgangsmåde

  1. Når wienerdejen er foldet som i forskrifterne længere oppe i artiklen, rabarberkompotten er klar og vaniljecremen er kogt og afkølet - så er du klar til at samle dine spandauere.
  2. Skær de friske rabarber i mundrette bidder og vend dem med sukker og lad dem råsylte i 10-15 minutter.
  3. Rul wienerdejen ud til ca. 20x40 cm og skær 6-8 lige store firkanter ud. Læg en klat rabarberkompot i midten og fold hvert hjørne ind på midten - pres ned med bagenden af en teske, så du lukker enderne sammen med kompotten. Læg en gavmild klat vaniljecreme ovenpå og drys råsyltede rabarber på toppen.
  4. Lad dem hæve i 20 minutter, og forvarm oven til 190 grader varmluft. Afbag dem i ca. 16-18 minutter, indtil kanterne er sprøde og cremen har sat sig.
Del

Seneste nyt

Annonce