Restaurant Ansvar høster Det Økologiske Spisemærke i sølv som den første Scandic-restaurant nogensinde
Økologisk magi på toppen af det nyopførte Scandic Spectrum på Kalvebod Brygge.
Scandic Hotels har fået en fornem pris på en af deres restauranter under Økologisk Landsforenings Inspirationsdag i 2022.
Som den første Scandic-restaurant nogensinde kunne Restaurant Ansvar lokaliseret i Scandic Spectrum løbe med Det Økologiske Spisemærke i sølv.
Og hvis du er lidt rusten i, hvordan de økologiske spisemærker fungerer - så får du lige en hurtig oversigt her:
Bronzemærket (30-60 procent økologi)
Sølvmærket (60-90 procent økologi)
Guldmærket (90-100 procent økologi)
"Vi har nået en vigtig milepæl ved at opnå det økologiske spisemærke i sølv på Restaurant Ansvar. Ansvar er på mange måder en foregangsrestaurant og laboratorium for alt det vi gerne vil, når det kommer til mad og drikke i Scandic, og sølvmærket er et vigtig skridt i den rigtige retning. Jeg er virkelig stolt af, at Ansvar har opnået sølvmærket og af teamets ambitiøse arbejde med økologi, men samtidig er certificeringen også et vigtig pejlemærke for, hvor vi på vej hen i Scandic”, fortæller Karsten Felvang, F&B Direktør i Scandic.
Og økologi er mere end bare et modeord i disse tider - det er en del af deres DNA
Sådan understreger Restaurant Manager, Lucas Winther:
"Vi er virkelig stolte af, at vores arbejde med økologi har givet pote. Økologitanken er en afgørende del af Ansvars DNA, og derfor betyder det virkelig meget for os modtage spisemærket i sølv. Økologi fylder enormt meget i vores daglige arbejde, og vi tager konstant stilling til de råvarer, vi serverer. Vi kender vores leverandører rigtigt godt og udfordrer dem gang på gang, når det kommer til økologi. Det betyder, at vi i dag kan prale af, at vi kan serverer 60-90 % økologi, og det er hele teamet så stolte over", fortæller Restaurant Manager, Lucas Winther.
Tjek deres restaurant og menukort ud herunder.