Mandekogebogen

Danskerne svømmede i øl i 2024 - men IPAen mistede momentum

Rekordstort udvalg!

2024 blev året, hvor danskerne kunne nyde godt af det største udvalg af øl nogensinde. Med hele 1870 forskellige øl på hylderne slog året de tidligere rekorder fra 2022 og 2023, hvor udvalget lå på henholdsvis 1794 og 1847 øl.

Flere øl trods presset branche

Trods udfordringer med stigende råvarepriser formåede bryggerierne at levere et bredere sortiment end nogensinde før. Ifølge Nick Hækkerup, direktør for Bryggeriforeningen, er det et bevis på branchens ukuelige gåpåmod:

"Det er meget positivt, at bryggerierne udvider deres sortiment i et udfordrende år. Det vidner om stærk innovation og vedholdenhed."

IPA’en mister terræn

India Pale Ale (IPA), der i mange år har været øl-nørdernes darling, oplevede et markant fald i 2024. Hvor der i 2023 fandtes 512 forskellige IPA’er, var tallet faldet til 418 i 2024. Det er et bemærkelsesværdigt dyk for en øltype, der længe har været blandt de mest populære.

Til gengæld oplevede flere andre øltyper en opblomstring. Især Lys Lager, som dækker over klassikere som Pilsner og Classic, steg i antal fra 316 til 328 forskellige varianter. Lys Lager står stadig som danskernes foretrukne øltype, der tegner sig for hele 83% af det samlede ølforbrug – fordelt på 53% Pilsner og 30% Classic.


Flere julebryg til højtiden

Julen 2024 bød på en ekstra gave til øl-entusiasterne: udvalget af julebryg voksede fra 179 varianter i 2023 til hele 217 i år. Dermed var der masser af flydende julegodter at vælge imellem til sildemaden, flæskestegen og den lune risalamande.

Bryggeriernes innovation fejres

2024 har vist, at ølbrygning i Danmark er præget af både kreativitet og tilpasningsevne. Fra klassiske Lys Lager til eksperimenterende julebryg tilbyder danske bryggerier noget for enhver smag – også selvom IPA’en tog et dyk.

For ølentusiasterne betyder det én ting: endnu flere muligheder for at hæve glasset og nyde en kold øl, uanset anledningen. Skål til et år, der smager af succes!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce