Mandekogebogen

Pesto alla Trapanese: Pasta med siciliansk pesto

Nem og hurtig klassiker!

For mange er navnet 'pesto' ensbetydende med den grønne, lækre sauce, man laver med basilikum, pinjekerner, parmesan og olivenolie.

Men den grønne favorit er egentlig bare en slags pesto - bedre kendt som pesto alla genovese fra Genova. 

Pesto findes i mange andre forskellige afskygninger - og en sublim og simpel klassiker finder man på Sicilien.

Den går under navnet pesto alla trapanese fra Trapani-provinsen.

Den minder meget om klassisk grøn pesto, men har tomater og blancherede tomater i i stedet for - og så er det hyppigt pecorino, man bruger til formålet. 

Ellers er det blot hvidløg, basilikum, pecorino, tomater og olivenolie - samt lidt salt og peber. 

Selve retten blev til i oldtidens Italien, hvor skibe fra Genova kom til havnen i Trapani, hvor de bragte idéen med sig - de lokale i området tog opskriften til sig, men med brug af de råvarer, de havde tilgængelige i området. 

En simpel, nem og lækker italiensk opskrift - fang min version af den herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Pesto alla Trapanese: Pasta med siciliansk pesto

Nemt og lækkert!

2 portioner 10 minutter
Forberedelse: 0 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 400 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 40 gram mandler
  • 50 gram pecorino-ost (alternativt parmesanost)
  • 6 stk cherrytomater
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1 fed hvidløg
  • ½ tsk salt + peber
  • ½ dl olivenolie

Fremgangsmåde

  1. Mandlerne skal smuttes, før de kommer i pestoen og tomaterne skal lige have skoldet skindet af. Slå to fluer med et smæk ved at bringe vand i kog i en elkedel og hæld det over mandlerne og tomaterne (som du lige snitter på kryds og tværs i skindet med en skarp kniv) - lad det virke i 3-4 minutter. Tag tomaterne op og fjern skindet. Det samme med mandlerne.
  2. Hæld det i en blender, skål eller foodprocessor sammen med hvidløg, en god håndfuld basilikumblade, revet pecorino og lidt friskkværnet peber. Blend det til en cremet pesto med olivenolie, indtil du har en god konsistens. Smag til med salt.
  3. Herefter er den klar til brug til pasta, dip eller andre lækre sager!
Del

Seneste nyt

Annonce