Paul Cunningham har designet endnu en McD-burger: Homestyle Sticky Lemon Chicken
Forårsburger!
Det er nok ikke gået manges næser forbi, at michelin-kok og madlegende Paul Cunningham lavede et surprise-samarbejde med fastfood-kæden McDonald's.
Han designede en Homestyle Bearnaise, og det var så stor en succes, at kæden for første gang i 40 år måtte melde udsolgt på en burger.
Og efter succesen vender han nu tilbage med endnu en kreation.
Homestyle Sticky Lemon Chicken.
- 100 procent min nye burger for McDonald’s skulle være kylling, for jeg har altid elsket ’The Almighty Chicken’. For mig er smagen number one, så jeg har fundet et nyt stykke kød som er lavet af lårkød og meget saftigt og velsmagende og paneringen er supersprød. Og da jeg vidste, at den ville komme ud til foråret, er jeg gået efter smagen af solskin. En frisk citronmayo med et pift af jalapeno – og så lige lidt mere friskhed med en sticky citronglaze - og lidt skarphed fra friske forårsløg, siger Paul Cunningham om sin nye burger.
Homestyle Sticky Lemon Chicken består af kyllingelårkød, citronmayo med jalapeno, sticky citron glaze, forårsløg, salat og briochebolle.
Du kan fange den nye Homestyle Sticky Lemon Chicken fra d. 13. april til og med d. 28. juni.