Mandekogebogen

Aarstiderne hylder jorden og dets egenskaber på den gastronomiske front

Kærlighed til jorden!

Hvis du studsede over overskriften, så betyder det altså ikke, at nordisk mad nu er nået til det punkt, hvor vi bare skipper råvarerne og spiser jorden direkte med en ske - men derimod jorden og dets evner til at danne grobund for hele den nordiske tilgang ‘fra jord til bord’.

De seneste 10 år har vi hyldet kokke for at udviklet ny nordisk mad. Men vi snakker ikke så meget om dem, der producerer fødevarerne, og slet ikke om stedet hvor de skabes: jorden.

Aarstiderne sætter fokus på mulden i et foredrag på torsdag d. 15. marts 2018, hvor folk igen skal påmindes om, hvor vi egentlig får vores råvarer fra.

”Begejstringen og beundringen for planter og den natur, de er en del af, vil vi gerne dele med folk – og derfor har vi planlagt en række foredrag, hvor vi går i dybden med alt fra grøngødning til grøntsagsmad. Og denne torsdag vil vores hoveder altså være fyldt med fortryllende historier om jord,” fortæller medstifter af Aarstiderne, Søren Ejlersen.

Gæster bliver sendt hjem med ‘vareprøver’
Efter foredraget får man mulighed for egen hånd at se, hvilke egenskaber der findes i jord, der har fået lidt ekstra kærlighed:

Mange tror måske, at jord er en uudtømmelig ressource, men i takt med, at dyrkningen af jorden er blevet mere og mere intensiv, har jorden fået sværere ved at følge med. Heldigvis findes der en simpel måde at genskabe den frugtbare jord på – svaret er kompost. Og det fortæller vi meget mere om til Jorden er levende,” forklarer Søren Ejlersen.

Efter foredraget får du en pose af den ‘gyldne’ muld med dig hjem, så du selv kan eksperimentere med forskellen - hvad enten du vil vække dine roser til live igen, eller bare vil eksperimentere lidt med chili-dyrkning.

Fedt initiativ og et koncept, vi gerne vil være med til at udbrede til folket.

Foredraget, der har Jens-Otto Andersen, Klaus Loehr-Petersen og Søren Ejlersen på talerlisten, finder sted i Posthallen torsdag den 15. marts kl. 18-20.

 
ANNONCE
Aarstiderne hylder jorden og dets egenskaber på den gastronomiske front
Del

Seneste nyt

Annonce