Big Mac'en fylder 50 år: 10 fun facts om McDonalds-fænomenet
En burgerklassiker rammer en milepæl i år!
Man kan sige, hvad man vil om McDonald's.
Uanset om du ikke kan fordrage den fedtholdige fastfood-menu eller elsker at nyde en sprød cheeseburger på dine tømmermændsdage, så er konceptet utroligt populært på verdensplan.
Big Mac'en er måske deres mest ikoniske burger til dato, og den kan i år prale af at fylde 50 år.
Til at 'fejre' den famøse burgerskikkelse, som nu har været på markedet i et halvt årti, har vi fundet en række funfacts om burgeren og McDonalds-fænomenet generelt.
1) Big Mac'ens oprindelse
Big Mac blev opfundet i 1967 af Jim “MJ” Delligati, som drev et par McDonald’s restauranter i Pittsburghområdet. Delligati skabte en dobbelt cheeseburger, som han peppede op med salat, små stykker løg, pickles og en særlig sauce, som han selv sammensatte. Burgeren var en konkurrent til en lokal burgerkædes nye burger, Big Boy. I begyndelsen hed Delligatis nye burger Big Attraction og senere igen Blue Ribbon Burger efter den blå- stribede papring, der blev sat omkring burgeren, før den blev pakket ind i papiremballagen. Det var først da en ung, kvindelig ansat i McDonald´s hovedkvarter fandt på navnet Big Mac, at klassikeren for alvor blev født
2) "Secret Sauce"
I 45 år kendte ingen opskriften ud over de få udvalgte leverandører, der producerede den for McDonald´s, indtil den endelig blev afsløret i 2012. ”Hemmeligheden” er kort og godt en god mayonnaise, sennep, vineddike, hvidløg, løg, paprika og relish.
3) Anderledes Big Mac-variationer
I Indien er bøffen i varianten Maharajah Burger eksempelvis skiftet ud med kylling, fordi koen er et helligt dyr. I Israel findes en Kosher Big Mac uden ost. Og i Japan kan du sætte tænderne i en Giga Big Mac, som indeholder tre gange mere kød end en almindelig Big Mac. I Danmark er en Big Mac i 2018 som en Big Mac i 1967.
4) Big Mac-indekset
Det finansielle magasin The Economist udviklede i 1986 Big Mac-indekset. Prisen på burgeren bruges som udgangspunkt for at sammenligne forskellige landes valutaer ud fra en forestilling om, at en amerikansk dollar skulle kunne købe den samme mængde varer i alle lande. Indekset bliver offentliggjort hvert år og anses som en brugbar indikator for verdensøkonomien. Den billigste Big Mac kan du købe i Ukraine, mens du skal have flest penge op af pungen, hvis du er i Schweiz. Danmark er på 7. pladsen.
5) Den billigste Big Mac på markedet
Som nævnt ligger Ukraine i 'toppen' af den billigste Big Mac på markedet - du skal slippe ca. 9 kroner for en Big Mac!
6) USA går Big Mac-amok
I USA anslås det, at der bliver solgt 17 Big Macs i sekundet og dermed flere end en halv milliard af den kendte burger om året.
7) Big Mac-kuren?
Du har sikkert set Supersize Me, hvor Morgan Spurlock prøver at spise McDonald's hver dag i 30 dage. Det var ret voldsomt. Men opfinderen Jim Deligatti hævdede selv, at han spiste mindst en Big Mac hver uge - og Jim Deligatti døde i 2016, hele 98 år gammel.
8) McDanmark
Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede på Vesterbrogade i 1981. McDonald’s i Danmark har i dag 88 restauranter.
9) McDonalds - den gode forretning
McDonalds åbner en ny restaurant i gennemsnit hver 14,5. time.
10) McAmok
McDonalds giver mad til 68 millioner mennesker hver dag - det er flere mennesker end hele befolkningen i Storbritannien.