Danmarks dyreste whiskysæt solgt for 549.000 kroner
Gyldne dråber fra The Balvenie i Skotland.
Hvis du er en whisky-connoisseur, så ved du også, at The Balvenie-distilleriet i Speyside, Skotland, er lidt af en sikker vinder.
Og det er ret tydeligt, da de står for nogle ufatteligt dyre flasker - Hans Just har netop solgt Danmarks dyreste whiskysæt til en kreds af investorer.
Her har de smidt hele 549.000 kroner for at få Balvenie D.C.S. Compendium Chapter 3 - et luksuriøst whiskysæt, som består af fem kvalitetswhiskyer.
Balvenie D.C.S. Compendium Chapter 3'-sættet er af en helt særlig kaliber. Sættet består af i alt fem whiskyer, som hver repræsenterer et årti fra 1960'erne og op til 00'erne. Alt fra indhold til indpakning er specialfremstillet og kun forbeholdt de få - med et oplag på blot 50 sæt på verdensplan.
Her kan man tale om gyldne dråber!