Mandekogebogen

Dansk destilleri lancerer den måske stærkeste whisky uden for Skotland på 68,6% vol.

Gyldne dråber fra Nyborg Destilleri!

Til Whiskymessen i Kolding den 2. marts 2019 lancerer Nyborg Destilleri den sandsynligvis stærkeste single malt whisky nogensinde – uden for Skotland. Den spektakulære whisky har fået navnet ’Rocket Man from everywhere’, og med dens alkoholstyrke på 68,6% er det ikke et tilfælde.

Den sparker!

Og du skal være hurtig, hvis du vil have fingrene i en - der bliver kun tappet 19 flasker i alt!

ANNONCE
Dansk destilleri lancerer den måske stærkeste whisky uden for Skotland på 68,6% vol.

I 2014 blev et whiskyfad på blot 30L fyldt med hvad der 5 år senere skulle blive til Rocket Man.

Fadet har gennem årene oplevet meget stor fordampning, hvorfor det kun er blevet til 19 hele flasker (70 cl) – samt nogle mindre prøveflasker.

Rocket Man er lavet på let bøgerøget malt, som normalt kun bruges i Bayern til at lave Rauchbeer. Fadet på de 30L er lavet af amerikansk hvideg, og blev oprindeligt fyldt i den kolde kælder på Ørbæk Bryggeri, hvor temperaturen lå stabilt omkring 10 grader.

Dengang blev der brugt et hydrometer til at måle alkoholstyrken, inden den blev hældt på fad. Normalt startes lagringen ved en alkoholstyrke på 63,5% vol. når den fyldes på fad, men fordi hydrometeret er kalibreret til at fungere præcist ved 20°c, har det vist en lavere alkoholstyrke, end der rent faktisk var.

Det betyder, at alkoholens styrke nærmere har været knap 70% vol. end de ønskede 63,5%.

Kun derfor har det været muligt for Nyborg Destilleri at tappe Rocket Man ved så høj styrke.

ANNONCE
Dansk destilleri lancerer den måske stærkeste whisky uden for Skotland på 68,6% vol.

Rocket Man er en del af Nyborg Destilleris Adventurous Spirit-serie, som også har inkluderet den guldmedaljevindende The Lost Pilgrim (New York World Wine & Spirits Competition, 2018). Adventurous Spirit serien tager én med på eventyr. Ikke to aftapninger vil nogensinde være ens, og kun de mest særlige fade vil blive en del af denne serie.

Med Adventurous Spirit serien dropper Nyborg Destilleri alle illusioner om at skabe balance og harmoni og har i stedet tilladt sig at overdrive – hvilket i den grad mærkes med Rocket Man.

Læs om smagsprofilen herunder:

ANNONCE

ROCKET MAN

Når man kaster sig over en whisky med fem år på bagen og en styrke på knap 70%, så brænder det altid! Så smæk ikke drammen tilbage i gabet og forvent fløjl!


I næsen
Ufortyndet findes overraskende klare ristede noter af toast, hasselnødder og kokos, lidt vanilje og et pust bøgerøg i baggrunden, men stik ikke næsen for dybt i glasset. Den bider fra sig!


Med vand mærkes røget noget mere, og de ristede noter forstærkes sammen med vanilje. Duften er dog udsædvanlig, og tankerne bringes i retning af Bourbon.


I munden
Ufortyndet brænder det som forventet meget i mundhulen, men fadnoterne, der fandtes i næsen, fornægter sig ikke.


Med vand (ca. 46%) bliver den meget mere drikkelig – om end der fortsat er tilpas ”ild i den”. Whiskyen har stor kompleksitet og domineres af de intense ristede noter. Bøgerøgen er blot en beskedent bagtæppe. Igen placerer smagen sig et eventyrligt sted mellem Scotch og Bourbon – og noget umiskendeligt unikt, akkurat som Adventurous Spirit skal være det.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce