Mandekogebogen

Four Hands Menu: Ny originalserie på Viaplay kombinerer Michelin med foodporn

Premiere til efteråret 2018!

Hvis du er fan af den ædle madlavningskunst, så har du sikkert set en lang række dokumentarer, tv-køkkenprogrammer og selvfølgelig Mind of a Chef og Chef's Table. Nu kommer der et nyt program til Viaplay, som leger med selve madlavningen og idéudviklingen på en ny ret!

Serien hedder Four Hands Menu og giver et unikt indblik i, hvordan nogle af verdens største kokke-genier i samarbejde skaber og tilbereder nye retter i verdensklasse. I hvert afsnit af den nye Viaplay Original følger seerne to kokke, der sammen tilbereder en menu for første gang. På tre dage lader de sig inspirere af hinandens idéer og kreativitet, og slutresultatet bliver en menu tilberedt i fællesskab – en menu for fire hænder.


Den danske stjernekok Esben Holmboe Bang, som var med til at redefinere det norske køkken, er blandt de første annoncerede navne i serien. Han er en ubestridt mester og hjernen bag den hyperminimalistiske restaurant Maaemo i Oslo, der har fået tildelt intet mindre end tre Michelin-stjerner.

Ud over Esben Holmboe Bang kan man også glæde sig til at opleve færøske Poul Andrias Ziska og svenske Niklas Ekstedt i Four Hands Menu. Ziska er kendt som et kreativt geni, der har formået at skaffe den første Michelin-stjerne til Færøerne og dermed én gang for alle at placere øgruppen på det kulinariske verdenskort. Niklas Ekstedt har drevet restaurantvirksomhed siden han var helt ung og har blandt andet åbnet 'Ekstedt' i Stockholm, hvor maden hovedsageligt tilberedes over åben ild.

"Four Hands Menu er Viaplays første mad-dokumentar, som giver vores seere et unikt indblik i kokkefænomenet “at lave mad med fire hænder"; et begreb, som tidligere fortrinsvis var kendt blandt kokke. Vi er stolte af at kunne tilføje en mad-dokumentar til originalporteføljen, og vi både tror og håber på, at vores seere tager godt imod den, eftersom den byder indenfor i en fascinerende verden og samtidig ikke ligner noget, vi tidligere har produceret til Viaplay," siger Flemming Fjeldgaard, Head of Viaplay i Danmark.

Four Hands Menu er en Viaplay Original som får premiere i efteråret 2018, eksklusivt på Viaplay i hele Norden.

Cook on!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce