Nu kan du booke et værelse på verdens første øl-hotel
Brewdogs har lavet et nyt element på din Bucket List!
Er du også typen, som gerne hopper på en flyver for at opleve gastronomiske delikatesser og mad-drikke-oplevelser forskellige steder i verden?
Så har bryggeriet BrewDog godt nyt til dig.
Mandag d. 27. august kunne BrewDog åbne dørene for verdens første ølhotel.
BrewDog startede op i Skotland, men da konceptet stak af åbnede de deres første amerikanske bryggeri i Columbus, Ohio sidste år - bryggeriet er nu udvidet til også at være et drivende hotel.
Og nu er deres ultimative rejsedestination blevet en aktualitet i form af DogHouse Columbus, hvor man kan få øl i alle afskygninger.
Hvert rum har selvfølgelig en mini-bar, hvor der er BrewDogs ikoniske øl, men hvis du er mere til fadøl, så er hvert rum også udstyret med en øl-tap til fri afbenyttelse - du skal selvfølgelig betale pr. liter, men når du nu er afsted, så er det bare med at fyre op under fadøllen!
Den bedste feature er nærmest, at der også er et badeværelseskøleskab, så du altid er en armslængde af kolde bajs!
Vågn op til duften af bryggeprocessen og nyd en kold øl til din morgenmad (Det er jo en ferie!).
Andre øl-relaterede elementer sker i form af sæbe lavet med øl, et ølmuseum, en lobby med forskellige spil - og selvfølgelig et træningscenter, når du har fået lidt for meget af den gyldne humle.
Og med et navn som BrewDog - så kan fire heldige gæster også få en kold fadøl med menneskets bedste ven, da visse værelser også er kæledyrvenlige!
En overnatning koster ca. 1000 kroner som minimum.
Vi har allerede pakket kufferten!