Nu kan du få en kuffert udelukkende designet til din vin
Når du ikke vil gå ned på vin på rejsen!
Kender du også øjeblikket, hvor du bare gerne vil have dine bedste flasker vin med på din næste rejse?
Well, uanset om du er feinschmecker eller ej, så har Away Travel indgået et samarbejde med basketballspilleren Dwayne Wade på en limited edition kuffert-kollektion.
Foruden fedt design, mange interessante kreationer til hverdagsbrug, så har livsnyderen Wade også designet en kuffert udelukkende til vin.
Kufferten er lavet i polycarbonat og har et interiør designet til seks flasker i et beskyttet rum, hvor man kan fragte sine dyre dråber overalt - og de skal endda kunne overleve en tur i indtjekket baggage, da det ikke ligefrem er så nemt at smugle seks flasker vin ombord længere.
Prisen for feinschmecker-kufferten ligger på 2200 danske kroner.
Så går man ikke ned på sit udstyr på livsnyderfronten!