Mandekogebogen

Slankekur - hvilken bør man kaste sig over?

Det er næsten som om at det er det evige mål – at tabe et par kilo, eller endda at tabe mange kilo. Når man nogensinde i mål? Og hvis man når i mål, hvor længe holder man så vægten der hvor man er tilfreds?

Som samfund er vi nærmest besat med at holde formen, og det i sig selv er ikke nødvendigvis en dårlig ting, for det er jo en god ting at være sund og leve et langt og godt liv – ikke sandt? 
Problemet opstår når det bliver en besættelse, og den ene slankekur erstatter den anden, og hver gang man fejler er det altid grundet nye og eksterne omstændigheder. 
Derfor vil jeg gerne belære dig lidt om slankekure i denne artikel, hvor du mod vejs ende forhåbentligt er blevet klogere på, om slankekure er den rigtige vej for dig eller ej. 

Først og fremmest: Hvorfor vil du tabe dig? 

Det første man bør gøre inden man overhovedet begynder at overveje diverse metoder til at tabe sig, er at finde den rigtige grund til at man ønsker at tabe sig. Hvis det blot er fordi man bruger utallige timer på Instagram, og studser over den ene Instagram model over den anden, så når du aldrig i mål med dit vægttab – i hvert fald ikke hvis det blot er en overfladisk tankegang, som typisk går i sig selv når du ikke befinder dig på de sociale medier. 
Det skal komme indefra, og skal dermed være drevet af en lyst til at leve sundere eller til at få mere selvtillid. Ingen eksterne faktorer bør drive værket, for så kommer du ikke i mål.

Kan det lade sig gøre uden at følge en struktureret plan?

Det er ikke nødvendigt at følge en slankekur. Nu er det sagt. Slankekure er kun til for dem, som ikke selv kan finde ud af hvad de putter i munden, og hvor meget de reelt set forbrænder. Så hvis du er i stand til – og lyster at – sætte dig lidt ind i tingene, så finder du hurtigt ud af, at det faktisk blot er et regnestykke der skal gå op. Spis færre kalorier end du forbrænder. Find derfor ud af hvor meget der er i den mad du spiser, og hvor meget du i gennemsnit forbrænder på en dag. 
I princippet kan du leve af chips og cola, hvis blot du bevæger dig nok og selvfølgelig ikke overspiser. Men det er jo ikke formålet, for det vil ikke gøre dig sundere, eller give dig mere selvtillid. 
Det bedste du kan gøre for dig selv, og dit fremtidige helbred er at uddanne dig selv på diverse madvare og din egen krop – du vil takke dig selv senere. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce