Mandekogebogen

Ardbeg har lanceret the mother of all røg-whisky: Ardbeg Scorch

Røg, røg og mere røg.

Ardbeg har i anledning af Ardbeg Day d. 5. juni lanceret en ny variant på markedet - den kommer i form af en limiteret sag, der går under navnet Ardbeg Scorch.

Folket fra Islay har i mange år fortalt historier om øens drage, der blev dræbt af en heroisk kriger engang for længe siden.

Den 5. juni 2021 kunne Ardbeggians i hele verden fejre Ardbeg-dagen med en ny whisky skabt som hyldest til denne ’sande myte’.

Det siges, at dennerasende velsmagende dram er et produkt af Ardbegs monster, der spyr om sig med smag og forkuller tønderne i Dunnage Warehouse No. 3.

Ardbeg Scorch er blevet modnet på amerikanske egetræsfade, der tidligere har indeholdt bourbon – og efter sigende er brændt af den (slet-ikke-opdigtede) drages flammende ånd.

Som navnet antyder, så er det ikke for sarte sjæle - men derimod en hyldest og en gave til de folk, som værdsætter Ardbeg-whiskyhuset og deres eksperimenter med tung røg.

Selve smagsprofilen er bygget omkring en røget maltwhisky, hvor der især lægges vægt på noter af røg, sod og lakrids - tunge, æteriske smage, som virkelig træder i karakter og kæmper en brav kamp om at mødes med alkoholens bitterhed i en syndig samhørighed.

Næsen forbereder på ingen måde smageren på den eksplosion af smag, der indvarsler sig, så snart med at vædet læberne i den gyldne væske.

Smagnoterne bevæger sig igennem brændte urter, bålrøg og en smule lakrids i midten, mens finnish lægger sig meget op af den klassiske Ardbeg-fornemmelse, hvor røgen igen træder i karakter med tjæreagtige nuancer og en masse kul.

Det er lidt som en klassisk Ardbeg, men hvor der er kommet et ekstra lag på røguniverset med endnu mere forkullede aspekter og en masse tunge, mørke smage.

Det er ikke en whisky, du skal starte med på dit første spadestik i whisky-universet - det er en whisky for kendere, og dig, som er nået til det punkt, hvor du kan skelne lagene i smagene og gerne vil opleve, hvad forskellige former for røg kan gøre ved råspritten!

Ardbeg Scorch er tilgængelig hos Juul's Vin & Spiritus og udvalgte specialister fra den 25. maj.

Vejledende udsalgspris: 999 DKK.

ANNONCE
Ardbeg har lanceret the mother of all røg-whisky: Ardbeg Scorch
Del

Seneste nyt

Annonce