Mandekogebogen

Arla Unikas Morgenstjerne er et legesygt rock-n-roll-projekt med et festfyrværkeri af smag

Når kaffe og whisky møder ost!

Arla Unika har længe været oste-afficinados go-to, når man skal prøve ikke blot oste i toppen af smagsskalaen, men også når man gerne vil have skubbet sine grænser og horisonter.

Og deres seneste skud på stammen, MORGENSTJERNE, er ikke en undtagelse.

Det er rock-n-roll og vanvid komprimeret i ost. 

Den forener ost, kaffe og whisky og så er den blevet kaldt den ultimative urene ost. 

Det er foregået på den måde, at man har brugt osten Sirius som base, hvorefter man hælder kaffe i mælken, inden den ændrer tekstur og bliver til ost. 

Efter en dehydrering i flere trin, bliver den smidt sammen med en omgang Stauning Whisky, som bliver absorberet. 

Og nå ja, så er der også blåskimmel, hvidskimmel og rødkit i mikset. 

I mangel af bedre ord, så er den ikke for sarte sjæle - men vi snakker ikke en blåskimmelost af værste skuffe som nærmest kan kravle i en Casu Mazu-lignende fadæse.

Tværtimod. 

Den har kant, den har struktur og den har bid - og så udvikler smagen sig meget i mundfølelsen, hvor man først får noter af en god fast, saltet ost, hvorefter skimlen og kaffen indtræder på tungen og giver en bitterhed.

Derefter kommer den frugtige whisky og ostens naturlige sødme- og surhedsbalance, som giver en meget kompleks smagsprofil, der er svær at sætte en finger på.

Det er ikke osten, du lige smørrer på rundstykket fra morgenen af (selvom det med en god klat hjemmelavet solbærsyltetøj faktisk ikke er så ringe!), men derimod den du smager en mindre skive af til kiks med syltede valnødder og noget konstast med frisk frugt og en god stærk kop kaffe. 

Mads Østergaard er den gale videnskabsmand bag denne kreation, som gerne ville trække opmærksomhed væk fra restaurationsbranchen besættelse af at bevare 'renheden'.

”Det er den sidste urene ost. Det sidste festfyrværkeri. Det er her læringsrejsen er fuldendt og vi bryder nyt land, så vi stopper op og bliver nødt til at spørge os selv, hvad fanden er det vi spiser? Er det overhovedet ost?” siger Mads Østergaard.

Morgenstjernen sætter et punktum for, hvor langt ud vi skal gå på eksperimentfronten i ostens muligheder for at blive så 'uren' som muligt - og det må siges at være et festfyrværkeri af de helt store dimensioner.

Det kan bedst beskrives lidt som, hvad jeg forestiller mig vil ske, hvis man lige kaster en skive 48 måneders parmeggiano regiano i munden sammen med en rugkiks med roquefort og skyller ned med en kaffepunch på singlemalt.

Du opdager alle smagene som et spark direkte i solar plexus og kommer til at bruge et par timer på at finde ud af, hvorvidt det egentlig fungerer eller bare er en oplevelse og et fyrværkeri, som du vil huske i lang tid. 

Morgenstjerne er kunne fås butikker og på restauranter fra den 26. august i Arla Unikas egne butikker i Aarhus, København og Stockholm. Derudover leveres osten direkte til udvalgte toprestauranter i Danmark og Sverige via Arla Unikas ostebiler.

ANNONCE
Foto: Arla Unika - Arla Unikas Morgenstjerne er et legesygt rock-n-roll-projekt med et festfyrværkeri af smag Foto: Arla Unika
Del

Seneste nyt

Annonce