Bacon-ekspert på vej med Danmarks første dedikerede bacon-restaurant
Et mødested for bacon-elskere!
Hvis du er typen, som elsker bacon - og ikke bare bacon, som ligger i køledisken fra masseproduktion - men rigtig kvalitetsbacon?
så har Allan fra Ømands Bacon rigtig, rigtig godt nyt til dig.
Han ejer et mikrorøgeri med fokus på kvalitetsbacon, som du nok har spottet i bacon-julekalenderen til december i nogle år efterhånden.
Og i forlængelse af bacon-nørderiet har han nu åbnet en bacon-restaurant a la gastrolounge, hvor fokusset selvfølgelig er - BACON.
Restauranten forventes at åbne i september 2020 og går under navnet ØMANDS Burger.
Og med omdrejningspunktet på bacon kan du glæde dig til eksempelvis en klassisk, velsmagende baconburger med fritter eller måske en bacon-is med karamellisteret bacon.
Der vil løbende komme nye retter med bacon i centrum.
Og noget, som jeg varmt kan anbefale, hvis du ikke har smagt en slice af himlen, aka. Allans Bacon?
Så hop på en bacon-smagning.
Her vil du smage 5 forskellige typer bacon fra forskellige slags grise eller udskæringer - men du er advaret. Når du først har smagt hans bacon.
Så er der sgu ikke nogen vej tilbage.
Dertil en række lokale drikkevarer og en lille baconsnack på menukortet - og så laves alt selvfølgelig fra bunden!
Læs mere om konceptet herunder:
ØMANDs Burger
Hjemmeside: https://oemandsburger.dk/
Adresse: Nørregade 12A, 6100 Haderslev
Åbning: forventet september 2020