Buffalo Chicken Football Calzones: The Rocks årlige Super Bowl-tradition
Ny opskrift til samlingen!
Når det kommer til Super Bowl, så tyer de fleste oftest til Roethlisburger, hotwings og banana cream pie. I år har du nu mulighed for at tilføje en ekstra ret til din Super Bowl-night, nemlig Dwayne 'The Rock' Johnsons bud på fodboldaftenens helt store appetitvækker.
Buffalo Chicken Football Calzones.
Opskriften er baseret på amerikanske 'cups', så derfor har jeg 'oversat' dem til deciliter - hvis du skulle undre dig over, hvor jeg i alverden skriver kylling med decilitermål!
Opskrift
50 g flødeost
1/2 dl Buffalo-sauce
ca. 3 dl revet kylling fra rotisserie
2 dl mozzarella
1 pakke tærtedej
1 æg
30 g flødeost ekstra
Fremgangsmåde
Varm ovnen op til 175 grader. Rul dejen ud og skær små aflange former, som ligner den amerikanske fodbold. I en skål pisker du flødeost og buffalo sauce. Mix herefter kylling og ost i blandingen. Læg lidt fyld på midten af halvdelen af dejformerne. Læg de andre dejformer over fyldet og pres kanterne med en gaffel hele vejen rundt - ligesom en pirog. Pisk ægget i en skål og pensl dem. Bag dem i ovnen i ca. 10-12 minutter.
Mos flødeosten for at gøre den mere medgørlig og put det efterfølgende i en lille sprøjtepose. Sprøjt flødeosten på toppen af de bagte footballs og lav et mønster af snøringen på bolden.
Sådan!
Så ved du, hvad The Rock anbefaler til Super Bowl!