Chimichurri
En velkendt sauce og dressing fra Argentina og Uruguay.
Når det kommer til dressing eller sauce til dyppelse eller tilbehør, så findes der utallige variationer alt efter, hvilken køkken du arbejder i.
Amerikansk sydstatsmadlavning har en klassisk hjemmelavet barbecue, mens eksempelvis det indiske køkken har koriander-chutney.
Der er utallige af variationer og smage - og det er en fornøjelse at finde forskellige måder at kombinere dressing med retter på.
En meget simpel klassiker, som smager usandsynligt godt sammen med kød, er en chimichurri.
Det er en sauce, der er velkendt fra det argentinske og uruguayske køkken.
Saucen består blot af persille, hvidløg, chili, salt, peber, æblecidereddike og olivenolie. Simpel blanding som båder spicer dine råvarer op, men også sørger for, at råvarerne taler for sig selv.
Derfor er saucen netop velegnet til en god bøf eller en solid udskæring af kød, som gerne skal spille hovedtangent.
Her kan blot stege kødet til perfektion og toppe den med lidt frisk hjemmelavet chimichurri - en grøn dressing eller sauce, som sparker på smagsløgene og fremhæver kødet smag!
Fang opskriften herunder på en klassisk og simpel hjemmelavet chimichurri:
Chimichurri
Den grønne kød-dressing!
Ventetid: 30 minutter
Tilberedning: 0 minutter
Ingredienser
- 1 stk persille, bundt
- 2 fed hvidløg
- ½ stk rød chili
- 1 spsk. eddike (gerne fransk æblecidereddike)
- 1 dl olivenolie
- ½ tsk salt + peber
- ½ tsk oregano
Fremgangsmåde
- Du kan enten vælge at blitze/blende alle råvarerne i en blender/stavblender eller i en foodprocessor - eller blot hakke persille og chili fint, rive hvidløget og blande det hele sammen. Lad det gerne trække i minimum 30 minutter - gerne længere for dybere smag. Den kan holde sig på køl i 2-3 dage. Og meget længere, hvis vi snakker holdbarhed, men hvidløgssmagen kan godt blive lidt krads over længere tid.