Chokoladekager med flydende midte
Flydende vulkaner af chokolade!
Chokoladekage er en gudespise i sig selv - men når man lige topper den med en flydende midte?
Så er der ikke et øje tørt!
Måske lige med en kugle vaniljeis ved siden af?
Herunder får du en god grundopskrift på de såkaldte 'lavakager', hvor man får en cremet, flydende midte på sine kager:
Chokoladekager med flydende midte
Cremet og syndige!
12 portioner
20 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 450 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ingredienser
- 200 gram mørk chokolade, 70 %
- 200 gram smør
- 200 gram røsukker
- 200 gram hvedemel
- 2 spsk. kakaopulver
- 8 gram bagepulver
- 6 stk æg
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
- Smelt chokoladen og smørret langsomt i en tykbundet gryde. Tag gryden af varmen, når det hele er smeltet.
- I en anden skål piskes æg og sukker sammen til en luftig masse. Vend herefter sukkermassen i den smeltede masse.
- Til sidst sies hvedemelet og kakaopulveret i chokolademassen og det hele vendes grundigt rundt.
- Hæld massen i ønskede muffinsforme og bag dem, indtil de har en fin skorpe og flydende midte. Det er lidt af en besværlig proces, hvor man altid lige skal lære sin ovn at kende og desuden varierer opskriften alt efter, hvor små eller store ens forme er. Jeg plejer selv at bruge nogle standard papirforme, som skal bages ca. 10-12 minutter. Mit bedste råd er at lave én enkelt muffin først, og prøve sig frem. Derefter kan man sætte en pladefuld ind, når man kender sin ovns temperament.