Mandekogebogen

Cook & Baker Dehydrator (Test)

Tørring og konservering på den nemme måde.

Der findes mange måder at konservere og forlænge holdbarheden på råvarer, og mens man i sæsonens løb sylter, fermenterer og lagre forskellige råvarer, så kan man også vælge at tørre dem - og her er en dehydrator en af de mere sjove og eksperimenterende tricks på markedet.

I denne omgang har vi fået fingrene i en dehydrator fra Cook & Baker, som vi kigger nærmere på i vores testunivers.

I al sin enkelthed er det en maskine, som ved lave temperaturer tørrer dine råvarer - eksempelvis er det tit sådan, at når du ‘tilbereder’ på ting ved enten kogning, bagning eller lignende, så kan visse smage forandres og vitaminer og næringsstoffer reduceres.

Men det sker ikke ved tørring.

ANNONCE
Cook & Baker-dehydrator - Cook & Baker Dehydrator (Test) Cook & Baker-dehydrator

Slow food på snackfronten 

Selve maskinen er indstillet sådan, at du kan tørre dine råvarer i op til 72 timer - det er eksempelvis til de ting, som er meget vandholdige eller hvor du har brug for at give det svag varme over længere tid for at bevare strukturen, farven og smagen.

I maskinen er der indbygget 8 forskellige temperaturmuligheder, som du selv kan regulere alt efter, hvad du har i maskinen - den kan også reguleres, når programmet kører.

Der medfølger også en lille grundguide til, netop hvilke temperaturer, der passer til de udvalgte råvarer - men min anbefaling er at prøve dig frem og eksperimenterer med forskellige tider og grader.

Det passer jo bare sig selv!

Jeg vil stærkt anbefale, at du smider mange råvarer i af gangen - og det skyldes, at det jo gerne tager minimum 4-5 timer ved de fleste råvarer og der er maskinen jo så smart designet, at du kan have dine råvarer i fem lag fordelt ovenpå maskinens base - på den måde har du fem overflader, hvorpå du kan fordele forskellige elementer under tørringen.

ANNONCE

Bananchips og chilipulver

Et af de elementer, som blev afprøvet under testen var selvfølgelig - bananchipsen! Og her blev den indstillet til 60 grader i ca. 5 timer, hvor bananskiver blev fordelt på de forskellige tørreplader - resultatet blev en næsten sprød bananchip, som havde fået boostet og koncentreret smagen og var blevet tørret på en sådan måde, at den sagtens kunne videreføres over i en musli eller granola.

Den skal dog nok have en time eller to mere, hvis man ønsker at få den helt sprød - selvom det efter flere tests dog kan være svært at få et knæk.

ANNONCE
Friske råvarer inden tørring. - Cook & Baker Dehydrator (Test) Friske råvarer inden tørring.
Efter 3 timer. - Cook & Baker Dehydrator (Test) Efter 3 timer.
Efter 5 timer.  - Cook & Baker Dehydrator (Test) Efter 5 timer.

 En anden ting, som jeg eksperimenterede med, var at tørre mine dyrkede chilier. Her havde jeg en høst af nyplukkede habaneros, som jeg ønskede at lave til en form for chilipulver - du ved, den slags flagede chilier, som man kan købe i butikkerne!

Og med ca. 6 timer ved 60 grader, så formåede de at have smidt væsken og chilien blev medgørlig i forhold til at nedbryde den til en ‘pulver’ - den havde svært ved at gøre den helt nedbrydelig, så man bare kunne støde den i en morter, men gjorde det alligevel muligt at ‘smuldre’ chilien lidt med et par hak med kniven efterfølgende.

Generelt er den ret interessant i forhold til at udvikle nye smage ud fra konserveringsmetoden - eksempelvis banan, æble og vandmelon får (foruden en anden tekstur) en meget intens og dybere smag.

Og så er der selvfølgelig mange, der anbefaler at bruge det som sundt ‘slik’ - og så kan man eksempelvis også bruge de tørrede frugter til at smide i en kande med vand eller lignende og lave en infusion af smagsbomberne.

Samlet set

Cook & Baker-dehydratoren er en fin maskine, som agerer perfekt som en introduktion til den ædle dehydrering-kunst - den er nem at håndtere, få indstillinger og meget brugervenlig.

Den er ikke helt støjsvag, men larmer heller ikke decideret meget - overordnet set er det en god, solid hverdagsmaskine til dig, som gerne vil konservere smagen af sommer lidt længere ind i sæsonen uden at skulle have næsen i sylteglasset.

Næste projekt ved lejlighed bliver at afprøve beef jerky, hvor man tørrer kød over længere tid i en lækker krydderiblanding!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce