Creme brulee med honningtrøffel
Dessertklassiker med et pift!
Creme Brulee er en ægte dessertklassiker, man aldrig går galt i byen med - en cremet, lækker vaniljesmag med et sprødt sukkerlag på toppen.
Men hvis man rigtig, rigtig vil kræse for sig selv eller eller sine gæster - så skal du prøve at tilføje trøffel til desserten!
Trøflen er kendt som en meget eksklusiv råvare, som oftest bruges i det salte køkken - men vidste du, at der også er noget, der hedder honningtrøfler?
Det er verdens eneste sødlige trøffel, som udelukkende gror i Ungarn omkring de sandede områder ved Danube-floden.
Det er små hvidlige knolde, som har en utrolig lækker frisk skovbundsduft og en smag, som er meget anderledes, end man kender ved normale trøfler.
Ved første smag er der en let jordet, svampet smag, mens eftersmagen rammer med en let sødme på tungen, som udvikler sig til lakrids og varmende fornemmelse.
En fantastisk lille sag, der går utroligt godt sammen med det søde køkken!
Jeg har fået en sending honningtrøfler fra Trøffelshoppen til at lege med i opskriftudviklingen - og det første jeg kom i tanke om var selvfølgelig en creme brulee.
Den cremede vaniljecreme og generelt meget søde dessert får lige et løft af en lidt jordet, underbyggende smag, som bidrager med lidt kant på smagen, ekstra sødme og et lift af honning og lakrids.
Hvis du vil afprøve min opskrift på Creme Brulee med honningtrøffel, så fang opskriften herunder.
Du kan købe honningtrøfler lige her på Trøffelshoppen.
Creme brulee med honningtrøffel
Cremet og parfumeret!
Ventetid: 6 timer, 40 minutter
Tilberedning: 50 minutter
Ingredienser
- 1 stk vaniljestang
- 70 gram rørsukker + ekstra til karamellisering
- 6 stk æggeblomme
- 3½ dl piskefløde
- 20 gram honning-trøfler
Fremgangsmåde
- Skrab kornene fra vaniljestangen og hæld dem i en skål sammen med rørsukker og æggeblomme. Brug en elektrisk håndmixer til at piske blandingen, indtil den opnår en tyk og cremet konsistens. Dette bør tage omkring 5-6 minutter.
- Bland æggesnapsen grundigt med piskefløden og hæld blandingen i en gryde. Tilsæt den tomme vaniljestang for ekstra smag. Varm forsigtigt blandingen op, indtil temperaturen når cirka 82 grader, hvilket du kan kontrollere med et sukkertermometer. Vær omhyggelig med at undgå kogning eller overophedning af blandingen, da massen ellers kan skille.
- Hæld straks blandingen i en anden skål for at undgå, at den koger videre, og læg et stykke husholdningsfilm direkte ovenpå cremen for at forhindre kondensdannelse. Lad blandingen køle af i køleskabet i mindst en time. Fjern husholdningsfilmen og pisk blandingen cremet igen ved hjælp af et piskeris. Fordel derefter blandingen i fire små creme brulee-skåle eller ramakin-skåle og arranger dem i et fad.
- Forvarm ovnen til 120 grader (almindelig ovn). Placer skålene i ovnen og bag dem i cirka 50 minutter. Konsistensen skal være let "rystende" når skålen bevæges, og overfladen skal være fast nok til at tåle let tryk uden at være klistret eller våd.
- Når creme brulee'erne har sat sig, skal de køles ned i 3-5 timer. Lige inden servering fjernes skålene fra køleskabet. Drys en spiseskefuld hvidt sukker jævnt over hver creme brulee-skål. Brug en gasbrænder til forsigtigt at karamellisere sukkeret, indtil det bliver let brun og skaber en skørtekarakteristik på overfladen.
- Riv skiver af din honningtrøffel over hver portion - ca. 4-5 gram pr. mand. Det kan anbefales at dosere af flere omgange. Først en omgang honningtrøffel, når skallen skal brydes og så en omgang mere, når man er nået ned til cremen!