Mandekogebogen

Brøchner Hotels lancerer signaturøl i samarbejde med Husbryggeriet Jacobsen

Smagfulde nye øloplevelser.

Det danske hotelbrand Brøchner Hotels skruer endnu en gang op for det ukonventionelle med en helt ny signaturøl: BRØCHNER PILSNER. Øllen er skabt i tæt samarbejde med det anerkendte Husbryggeriet Jacobsen – og resultatet er en moderne, ufiltreret pale pilsner brygget lige midt i Carlsbergbyen.

Læs også: 

Bag øllen gemmer der sig en fortælling om både lokalt samarbejde, stærk identitet og smagsmæssig nysgerrighed. Under sloganet “We Don’t Do Ordinary!” cementerer Brøchner sin position som et livsstilsdrevet hotelbrand med fokus på detaljer og gæsteoplevelser, der skiller sig ud.

Brygget af Brøchner-holdet selv

Det er ikke bare en øl, der er bestilt med logo på. BRØCHNER PILSNER er blevet til i en sanselig og smagsfokuseret proces, hvor 12 medarbejdere fra hotellerne og hovedkontoret deltog i en workshop på Home of Carlsberg. Her blev der smagt og vurderet fem forskellige øludkast, som Jacobsen havde udviklet på baggrund af teamets smagsøvelser. Vinderopskriften blev udvalgt ved en blindsmagning – og herfra gik det stærkt.

"Vi ønskede at skabe en øl, der både rammer bredt og føles særligt Brøchner – rund, letdrikkelig, med karakter og kant," fortæller Stine Skouborg, Chief Sustainability Officer hos Brøchner Hotels. "Det skulle være en øl, man har lyst til at vende tilbage til, hvad enten det er en fredag efter fyraften eller til vores events på hotellerne."

Øl med identitet og finesse

BRØCHNER PILSNER er brygget og tappet i Carlsbergbyen, og øllen har en let sløret, gylden farve, flot skum og friske aromaer af citrus, stenfrugt og tropiske noter. Den ligger på 5 % alkohol og har en blid sødme og en maltet eftersmag, som gør den både forfriskende og tilgængelig. Den serveres på fad og i dåse – og kan nydes i baren eller købes med hjem fra hotellets boutique.

Rune Schlosser, Brand Manager hos Husbryggeriet Jacobsen, glæder sig over samarbejdet: “Det har været en fornøjelse at udvikle Brøchner Pilsner sammen med en partner, der tør tænke øl som en del af brand- og gæsteoplevelsen. Vi har mærket den ægte passion og engagement fra Brøchner-holdet.”

En pilsner med fire identiteter

Designet på dåsen er heller ikke overladt til tilfældighederne. Emballagen er skabt med visuelle referencer til de forskellige Brøchner-hoteller, og hver lokation har sin egen farvekode. Den gyldne nuance på den første udgave afspejler det ikoniske look på Hotel SP34 i indre København.

BRØCHNER PILSNER er nu tilgængelig på følgende hoteller:

  • Hotel SP34 – Sankt Peders Stræde 34, 1453 København K

  • Hotel Danmark – Vester Voldgade 89, 1552 København V

  • Hotel Ottilia – Bryggernes Plads 7, 1799 København V

Og hvis du er til en øloplevelse med både karakter og kant, er det bare med at kigge forbi.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce