Croque Madame
Fransk morgenmad til dine tømmermænd - Croque Madame!
Croque Madame er franskmændenes svar på en luksus-parisertoast, og den er perfekt til en langsom søndag med morgenbrunch eller de onde tømmermænd.
Den er saftig, salt, sød, sprød og cremet - en perfekt mundfuld!
Og så er den nem at lave - herunder får du opskriften på to Croque Monsieur (eller du kan gå all-in som mig på mit billede, hvor jeg lavede en triple-decker-version!).
Følg med herunder:
Croque Madame
Franske tømmermænd!
2 portioner
16 minutter
Forberedelse: 6 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 200 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ingredienser
- 4 stk franskbrød, surdejsbrød el. landbrød, skiver
- 2 stk tomater
- 2 spsk. dijon-sennep
- 2 stk æg
- 6 stk italiensk skinke, skiver
- 50 gram gruyere gouda, emmenthaler, revet
- 2 spsk. smør
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 210 grader varmluft - varm derefter smørret op på en pande og lad det bruse op og blive lidt mørk i farven.
- Læg dine skiver af brød på panden og rist dem i smør i 4-5 minutter, så de bliver mørke og gyldne på hver side.
- Læg skiverne på en bagerist med bagepapir og smør hver skive med dijon-sennep - drys rigeligt med revet ost på herefter. stil dem ind i ovnen i ca. 8-10 minutter, indtil osten smelter og får lidt farve.
- Mens osten smelter i ovnen, steges spejlæggene på panden i lidt ekstra smør i 2-3 minutter - læg et låg på eller stanniol, så du sørger for, at hinden på toppen bliver tilberedt, uden at ægget bliver tørt nedefra inden tiden. Den skal være flydende i blommen.
- Når brødet og osten er færdig, skal den samles - læg skiver af tomat på ostebrødet efterfulgt af et par skiver italiensk skinke og spejlægget. Læg et ostebrød på toppen. Gentag med nummer to Croque Monsieur og nyd det!