Dåsemad: Ny kogebog forvandler fiskekonserves til gourmet
Grøndals tapper ind i den urbane trend med dåsemad-menuen.
Dåsemad er måske ikke ligefrem et udtryk, der hos de fleste mennesker rimer på gourmet eller smagfulde oplevelser.
Hvis du siger dåsemad til den almene dansker, vil tankerne nok hurtigt falde på hakkedrenge i konserves-sauce eller måske Jakabov - og det kan man egentlig godt forstå.
Det har i mange årtier været synonym med det hurtige måltid, den lange konservering og noget, man kan have i køkkenskabet i flere år.
Men i nyere tid har både producenter og restauranter lavet et lille oprør med dåsemaden - ment på den måde, at den skal tilbage på menuen i en ny og bedre forståelse.
Her kommer eksempelvis Grøndals på banen.
e tilbyder alt godt fra havet i små, lækre dåser - alt fra tun i chili til blæksprutter i blæk - og flere og flere restauranter er begyndt at gøre det til et reelt måltid på menukortet.
At man bestiller et par dåser til et glas vin og nogle små snacks og godt brød - mere skal der faktisk ikke til!
Og for at illustrere muligheden i dåsemåd, har indehaver Martin Grøndal lavet sin egen kogebog med afsæt i Grøndals produkter.
Med den simple overskrift “Dåsemad” skærer han ind til benet, og formår at bringe dåsegodterne ind i søgelyset.
Kogebogen dykker ned i muligheden af fiskekonserves og tænker ud af boksen, hvor mange måske ville føle sig lidt fanget af kassetænkning og ikke komme meget længere end at åbne dåsen og spise indholdet.
Vi snakker alt fra små, lækre smørrebrød til måder, hvorpå man kan bruge både fisken og selve lagen til opskriften - eksempelvis en mayo lavet på lagen eller en tomatsauce infuseret med ansjoser som efter de gamle italienske forskrifter.
Det er en visuel imponerende bog med masser af inspiration og nemme såvel som inspirerende opskrifter, som ikke blot bringer dåsemåden ind på folks madplan i hverdagen, men åbner folks øjne for muligheden i nemme, hurtige måltider med dåsemad - UDEN at man gå på kompromis med smagen!
Jeg er nok en smule farvet, da jeg tidligere har prøvesmagt Grøndals i forbindelse med en julepakke, som min far fik i julegave af min onkel - men det smager bare vanvittigt godt.
Høj kvalitet, simple smagsgivere og fokus på råvaren frem for alt.
Kogebogen dykker også ned i historien bag Grøndals passion for fiskekonserves og måden, den efterhånden har indtaget de moderne frokost-restauranter landet over med simple anretninger - den tapper ind i den pulserende trend i det urbane restaurantmiljø og rammer hovedet på sømmet i forhold til, hvad fremtidens restauranter kommer til at dyrke endnu mere.
Man får et indblik i, hvordan hverdagsgourmet kan gøres nemt - altså vi snakker ikke andet end en dåse tun i chiliolie fra Grøndals, et smilende æg og fintsnittet skalotteløg, right?
Så synger fuglene højere end en forårsdag i maj.
Hvis du skulle have interesse i at læse nærmere om dåsemadskulturen og lade dig inspirere - så kan du fange dig et eksemplar af Dåsemad herunder.
Dåsemad
Pris: 279,95 kroner