Mandekogebogen

Den ultimative foodie-rejse: Over 150 forskellige måltider på 101 dage

Rejseselskab tilbyder den ultimative madrejse.

Føler du, at dit livs kald er at være et internationalt berejst madøre? 

Hvis det er tilfældet, har et rejseselskab nu skruet den ultimative rejse sammen til dig. 

I Intrepid Travels rejseeventyr, som de kalder: Eat Your Way Around The World, bliver man sendt på en rejse, der kombinerer populære madruter, autentiske og kulinariske oplevelser og inspirerende indblik i de lokales liv. 

Rejsen begynder i Delhi i Indien, og i løbet af de 101 dage går man på opdagelse efter seværdigheder og de forskellige spændende smage af Vietnam, Cambodja, Sydkorea, Japan, Mexico, Israel og de Palæstinensiske territorier - inden rejsen slutter i Marrakech, Marokko.

”Det er begyndt at handle mindre om afslapning og uplanlagte aktiviteter, når man er på ferie. I stedet er der kommet mere fokus på opdagelser og oplevelser. Det er nok også derfor, at mange danske rejsende mener, at det er vigtigt at smage på det lokale køkken, når man er på ferie. Flere og flere vælger deres feriedestination på grund af maden, så hvad enten det indbefatter en taco-crawl gennem Mexico Citys gader eller prøvesmagning af Shakshuka i Tel Aviv, er ’Eat Your Way Around the World’-rejsen den perfekte måde at kombinere passionen for mad og rejser”. fortæller Cara Brown, der er Food Product Manager ved rejseselskabet. 

Rejsen inkluderer 73 morgenmadsmåltider, 42 frokoster og 36 middage, som nydes i et væld af familieejede restauranter, templer, klostre, lokale markeder, street food-boder, praktiske madlavningskurser og landkøkkener. Derudover inkluderer rejsen 100 overnatninger, mere end 120 aktiviteter og udflugter samt fly mellem alle destinationerne, så man får det maksimale ud af hvert enkelt unikt lokalt køkken og kultur.

Rejsens mange destinationer bringer dig igennem en række ret interessante oplevelser:

  • KFC - Korean Fried Chicken
  • Japansk vegatarisk munke-mad
  • Moderne cambodiansk madlavning
  • Græshopper og mezcal i Mexico
  • Palestinensiks slow-food
  • Overnatning i Templer, både, busser kloster og en masse forskellige hoteller. 

 

ANNONCE

Prisen? 

Well. Her bliver det en anelse pebret. Så at sige. 

22.000 pund, eller godt 185.000 kroner omregnet og derudover en flybillet til og fra første/sidste destination. Men kunne det være en lækker rejse? Det tror jeg nok! 

Læs mere:

Intrepid Travel: Eat Your Way Around The World

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce