Mandekogebogen

Devilled Beef

Spicy klassiker fra Sri Lanka!

Denne gang er globussen rettet mod Sri Lanka, hvor vi i denne opskrift har ladet os inspirere af en ægte klassiker. 

I det srilankanske køkken er Devilled Beef en velkendt opskrift, som kombinerer egenskaber fra både Sri Lanka og det kinesiske køkken i en skøn samhørighed.

Navnet hentyder til, at vi er i den krydrede ende af skalaen - men du kan selvfølgelig justere op og ned i chilimængden som du lyster. Du kan også helt udskifte de røde chili med peberfrugt, men den mister lidt af sin 'charme'. 

Det er en nem og simpel stirfry til at få varmen, eller på en varm sommerdag med en iskold lys øl.

Den krydres blandt andet med en srilankansk karry - og herunder finder du både opskriften på en srilankansk karry og Devilled beef:

Sådan laver du srilankansk karry til retten

Du kan vælge at lave en stor portion, som du så kan bruge løbende af - men denne opskrift er designet til at passe direkte til opskriften:

0,5 tsk spidskommen

0,5 tsk. koriander

0,3 tsk. stødt nelliker

0,5 tsk. stødt kardemome

0,5 tsk. knuste sennepskorn 

Bland det hele sammen og drys over kødet!

(Hvis du har det på lager, du brug også gerne lidt fennikelfrø!)

ANNONCE
Udskriv opskriften

Devilled Beef

Srilankansk klassiker!

2 portioner 20 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 100 kcal pr. portion

Ingredienser

Kød
  • 300 gram okseinderlår, ribeye, flanksteak etc.
  • 2 tsk srilankansk karry, se note længere oppe

Fyld
  • 1 stk grøn peberfrugt
  • 2 stk rød chili
  • 1 stk rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk ingefær, revet
  • 2 stk tomater

Sauce
  • 2 spsk. soyasauce
  • 3 spsk. ketchup
  • 1 spsk. eddike (gerne fransk æblecidereddike)
  • 1 tsk sukker
  • ½ tsk chiliflager, røde

Fremgangsmåde

  1. Skær dit kød i små tynde strimler og vend det sammen med den srilankanske karry. Opskriften på karryblandingen finder du længere oppe! Lad det trække i 20-30 minutter, hvis du har tid til det.
  2. Skær rødløg, rød chili og peberfrugt i mundrette bider - snit hvidløg og ingefær helt fint. Skær tomaterne i kvarte.
  3. Bland ingredienserne til saucen og hav det klar. Tænd en wok op høj varme og giv den en sjat olivenolie - svits det marinerede kød hårdt, så det får stegeskorpe.
  4. Tilføj grøntsagerne efter et par minutter - når løgene begynder at blive lidt bløde i det, 3-5 minutter, tilføjer du saucen og svitser det hele sammen i 2-3 minutter.
  5. Serveres rygende varmt sammen med ris eller i sig selv.
Del

Seneste nyt

Annonce