Mandekogebogen

Dhaba Walla: Ny kogebog hylder det autentiske, indiske køkken

Klassiske opskrifter genskabt af afghanske Safi.

Indisk mad har altid været en kæmpefavorit hos mig - der er så mange fantastiske smage og retter i det indiske køkken.

Og en særdeles fantastisk ting ved indisk mad?

Det er, at man åbner op for så mange nye smage ved at kombinere mange forskellige krydderier. Nogle bliver ristet på forhånd for bedre smag, mens andre retter kan laves af de helt nemme blandingskrydderier i supermarkedet - det smager bare godt hver gang.

Og hvis du elsker indisk mad lige så meget som mig, så er der kommet en ny kogebog for dig.

Den går under navnet Dhaba Walla.

Den er kreeret af den afghanske Safi, som har tryllet med autentiske madoplevelser på 5 forskellige restauranter og 5 forskellige streetfood-boder i Danmark.

Jeg har været så heldig at smage hans kreationer til en streetfood-konkurrence for år tilbage - hvor han også endte med at løbe med hovedprisen sammen med sit crew.

Siden en tur til Indien, som får alvor fascinerede ham, har han sidenhen dedikeret sin tid til at perfektionere det indiske og gjort det tilgængeligt for danskerne landet rundt.

"I de uprætentiøse dhabas mødes høj som lav og spiser et godt måltid mad, og for en stund glemmer de verden omkring sig. Da jeg oplevede det, følte jeg, at jeg var tilbage til mit udgangspunkt. Min afghanske baggrund smeltede sammen med min fascination af Indien, og dhaba’erne blev billedet på det, jeg vil: skabe glæde, fællesskab og sammenhold gennem madoplevelser."

Kogebogen byder på 100 retter fra det indiske køkken - vi snakker alt fra de helt kendte klassikere såsom Butter Chicken til de mere nichede retter, som emmer at troværdighed og autencitet.

En simpel, nem og overskuelig bog, som er designet meget autentisk med fine, indiske mønstre og en dejlig minimalistisk tilgang. Der er timevis af inspiration til hverdagsmad og festlige højtider - og den er inddelt i smarte, overskuelige kapitler, så man har alt fra dips og tilbehør til de helt store hovedretter.

"Med denne bog vil jeg gerne invitere læseren ind i et farverigt køkken, som har så meget at tilbyde, hvis man åbner sine sanser. Min drøm er at udbrede kendskabet til de indiske retter og vise danskerne alt det, den indiske mad og madkultur kan, og at det ikke behøver at være så kompliceret."

Du kan fange et eksemplar af bogen lige her.

ANNONCE
Dhaba Walla

Navn: Dhaba Walla

Sider: 256

Pris: 299 kroner

Del

Seneste nyt

Annonce