Egg Foo Young
Smagfuld kinesisk omelet.
Egg Foo Young er en kinesisk ret bestående af en omelet fyldt med grøntsager, kød og/eller skaldyr. Navnet "Egg Foo Young" er en anglificering af den kantonesiske udtale "fu yung daan", hvilket betyder "røræg".
Retten er populær i mange dele af verden, især i kinesiske restauranter og takeaways. Traditionelt set består Egg Foo Young af en blanding af sammenpiskede æg, hakket kød (såsom kylling, svin eller rejer), finthakkede grøntsager som forårsløg, ærter og gulerødder samt forskellige krydderier og saucer.
Ingredienserne blandes og steges i en pande, hvilket danner en tyk omeletlignende konsistens. Retten serveres typisk med en sauce, som laves med soyasauce, fiskesauce, majsstivelse og sesamolie.
En nem og lækker opskrift på en variation af en klassisk omelet - meget nem at lave og meget vanedannende!
Fang opskriften herunder:
Egg Foo Young
Kinesisk omelet!
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ingredienser
- 3 stk æg
- 2 håndfuld bønnespirer
- 1 spsk. soyasauce
- 2 stk forårsløg
- 1 tsk sesamolie
- 50 gram rå svinekød eller rå rejer, kan undlades
Omelet-sauce
- ½ dl vand
- 2 spsk. soyasauce
- 1 tsk fishsauce
- ½ tsk sukker
- 1 tsk sesamolie
- 2 spsk. forårsløg og sesamfrø, til pynt
- 1 tsk majsstivelse
Fremgangsmåde
- Bland alle ingredienserne til saucen i en lille gryde og giv det et opkog, indtil det tykner. Stil til side.
- Pisk æggene i en skål med en gaffel og tilføj bønnespirer, finthakket forårsløg, soyasauce, sesamolie og smuldr den rå svinefars eller grofthakket rejer i. Tilsæt lidt salt og peber og rør det sammen.
- Hvis du bruger ris som tilbehør, så begynd at stege din omelet 6-7 minutter inden risene er færdige. Hæld lidt olie på en pande og lav enten en stor omelet (som du deler i to) eller to små omeletter på panden.
- Steg dem i ca. 2-3 minutter på hver side - smid et stykke stanniol over panden eller læg låg på, når du har vendt første gang - så dampsteger fyldet lidt hurtigere.
- Omeletten serveres med hvide ris og drizzles eller smøres med omelet-saucen - top gerne med finthakket forårsløg og sesamfrø.