Mandekogebogen

Elsker du Coca-Cola? Nu kan du lave Coca-Cola-julekager

En julesmåkage for Coca-Cola-elskere!

Du kender uden tvivl en i din omgangskreds, som elsker Coca-Cola - nu kan du forkæle dem i den søde juletid med en særlig småkage.

Nemlig Coca-Cola-småkager!

Den er god nok - en lækker, krydret og julet småkage, som er blevet tilsat Coca-Cola for at gøre smagen mere intens og smagfuld. 

Desuden er det en sjov lille aktivitet i børnefamilier, hvor børnene uden tvivl vil finde det ret så underholdende, at man lige knapper en cola op og hælder det i kagedejen!

Fang opskriften herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Coca-Cola julekager

Cola-småkager!

20 portioner 15 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 350 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 450 gram hvedemel
  • 10 gram kanel, stødt
  • 4 gram nellike, stødt
  • 5 gram allehånde, stødt
  • 4 gram ingefær, stødt
  • 2 gram kardemomme, stødt
  • 1½ tsk natron
  • 150 gram smør
  • ½ dl honning
  • 230 gram sukker
  • 1 dl coca-cola el. coca-cola zero

Fremgangsmåde

  1. Bland mel og krydderier sammen. Smuldr smør i melblandingen. Tilsæt honning, sukker og Coca-Cola eller Coca-Cola Zero – og ælt det hele godt sammen.
  2. Kom dejen i en frysepose og lad den hvile på køl i 2 timer. Rul dejen ud i cirka 3 mm tykkelse og stik kager ud i forskellige former: Hjerter, stjerner, kagemænd eller hvad I har lyst til. Bag julekagerne ved 180 grader varmluft i cirka 6 min. Køl af, dekorer og så er de lige til at servere.
Del

Seneste nyt

Annonce