Mandekogebogen

Er brun sovs på vej ud af billedet? Unge danskere vælger pesto som aldrig før

Den gode, gamle sauce ryger længere og længere ned på favoritlisten.

Det ser ud til, at en af de mest traditionelle danske sovse er ved at miste sin plads i køkkenerne, især hos den yngre generation. Ifølge en ny analyse fra Norstat, udført for varemærket Irma, er pesto blevet en fast favorit blandt danskerne – og særligt blandt de unge mellem 18-29 år, der vælger den italienske sauce over brun sovs.

Italiensk sauce har indtaget de danske køkkenskabe

Mere end 4 ud af 10 danskere har ofte pesto i køkkenet derhjemme, og hver tiende har det altid. Når det kommer til valg af sovs eller dip til aftenens kylling, er pesto favorit blandt de 18-29-årige, hvilket skubber den brune sovs ned på en tredjeplads. Denne præferenceændring afspejler en større kærlighed til smagen af Italien, som ikke længere kun er forbeholdt italienerne selv.

Generationskløft – Pesto slår brun sovs af banen

Mens det måske ikke er så overraskende, at smagen af Italien er populær, viser Irmas undersøgelse, at unge danskere mellem 18-29 år foretrækker pesto til deres kyllingemåltider (36 procent). På andenpladsen kommer tzatziki, hvilket betyder, at den brune sovs må tage til takke med en tredjeplads. For den danske befolkning som helhed er brun sovs dog stadig på en andenplads, kun overgået af tzatziki.

Her kan I læse statistikken for, hvordan sauce-glæden fordeler sig på den danske befolkning:

ANNONCE
Sauce-kampen

Hvilken sauce fortrækker danskerne

Total for danske befolkning:
36% - Tzatziki
25% - Brun sovs
22% - Pesto
11% Smørsovs
6% - Hummus
 

Unge – 18-29 år:
36% - Pesto
32% - Tzatziki
24% - Brun sovs
4% - Smørsovs
4% Hummus

Del

Seneste nyt

Annonce