Få en masterclass i Alsace-vine i 2. udgave af Millésimes Alsace Digitasting
Bliv klogere på vin fra Alsace med en digital vinsmagning.
Hvis du ikke lige har en rejse på tapetet til Frankrigs vinregioner, så kan du tilsøde din vinter med en digital vinsmagning hos Vins d'Alcace.
Det sker i form af 2. udgave af Millésimes Alsace Digitasting - som dykker ned i det aftryk vin fra Alsace har på verdens vinkort lige nu.
Vinsmagningen foregår hjemme i trygge rammer hos dig selv - her får du tilsendt flaskerne med smagsprøver og så kan du smage i virkeligheden og samtidig få sparring og diskussioner med andre vinkyndige online.
Selve masterclassen fokuserer Alsaces sjældne vinmarker og kigger på, hvordan de følger med den moderne tidsalder og rammer nedslag i trends og nye tiltag på vinfronten.
Du kan både deltage i vinsmagningen som en aktiv deltager i live-udgaven, eller holde dig for dig selv og se optagelserne efterfølgende og lære nyt om vinens verden.
Vinene i smagningen er:
1) AOC ALSACE RIESLING 2020 LIEU-DIT HARTH
2) AOC ALSACE GRAND CRU KITTERLE RIESLING 2017
3) AOC ALSACE GEWURZTRAMINER 2020 OLD VINES
4) AOC ALSACE PINOT NOIR 2019 RODERN
Selve smagningen foregår d. 27. februar - du kan læse mere om det lige her.