Factor er lanceret i Danmark - nemme, hurtige færdigretter direkte til døren
Nemme ready-to-heat-løsninger til en travl hverdag.
Måltidskasser og nemme måltider er det store hit for tiden - hvad enten man ikke rigtig er typen, der gider at gå i køkkenet, eller måske har en travl hverdag, hvor tiden er knap.
En af de nyeste skud på stammen har forsøgt at gøre det så nemt som overhovedet muligt ved at lancere færdigretter, der bare skal lunes i ovnen inden servering.
Det går under navnet Factor, og det er netop blevet lanceret i Danmark efter en succesfuld lancering i både USA, Holland og Belgien. Konceptet er ganske simpelt - ligesom med måltidskasser signer du dig op til et abonnement, hvor du selv kan bestemme, hvor ofte og hvor mange måltider du ønsker pr. leverance.
Factor forsøger at gøre op med fordommene om færdigmad ikke kan være nærende og lækkert - og til en hvis grad lykkedes det dem faktisk også at få rykket lidt med fordommene.
Vi har haft en prøverunde med Factor for at se, hvad det kan byde ind med til den travle hverdag.
Ready-to-heat-løsningen
Måltiderne udformes af en række skiftende menuer, der er tilberedt af kokke og godkendt af ernæringsspecialister med henblik på at finde en gylden mellemvej mellem hurtigmad, som både skal være nærende og af god kvalitet.
Færdigmad er ofte ikke det, som først bliver omtalt som nærende - her snakker vi Thai-boxe, frysepizzaer og middagspakker på frost. Men Factor går all-in på hjemmelavede måltider fra bunden.
Du får dem leveret i de klassiske, emballerede plastikbakker, som man ser på plejehjemme eller i amerikanske tv-serier - intet ondt om det, da det er svært at få færdiglavede portioner til at se sexede ud.
Pakkerne kan varmes op i både mikroovn og i almindelig ovn - og her bliver fordommene heldigvis minimeret, da smagen heldigvis er en verden til forskel fra udseendet.
Man kan smage, at det er gode råvarer, lavet ‘rigtigt’ og desuden lavet af folk, der forstår at sammensætte måltider - man kan dog godt smage, at det er lavet med henblik på sundhed og af diætister, da de mangler en del salt på visse af elementerne, især tilbehøret.
Men kødet er stegt mere eller mindre efter bogen og formår stadig at bevare saftigheden og en god grillsmag i flere tilfælde.
Her kan eksempelvis Pulled Chicken og mørbrad med majsbrød fremhævet som nogle eksempler på lækre, nemme retter, der lige får en ekstra tvist uden bare at være grøntsager og kød.
Det lidt større benspænd i vores optik er - som det ofte er med de ‘nemme’ måltidsløsninger - er prisen.
Man betaler 100 kroner pr. servering, og mængderne er i den lidt mere sparsomme, slankevenlige ende.
Vi lavede eksempelvis testen og tjekkede mængderne med to voksne - to voksne, en kvinde og en mand, kan SAGTENS spise 3 serveringer.
Til det punkt hvor man er tilpas mæt.
Og det er altså 300 kroner for to personer lige pludselig - men det kommer an på dine madvaner.
Overordnet set er det en smart løsning til dig, der skal bruge nemme måltider i løbet af ugen, og gerne vil spare lidt på kalorierne uden at gå på kompromis med smagsoplevelsen eller fornøjelsen - der er tænkt over hver gram i portionerne, så du sikrer dig i hvert fald en sundere livsstil i hverdagen med disse måltider uden bare at skulle spise blomkål og kylling.