Fanta sætter farve på foråret: Besøger 10 danske byer med ny sukkerfri variant og rullende oplevelser
Ny variant!
I april tager Fantas farverige univers på tur gennem Danmark, hvor 10 byer får besøg af den spritnye Fanta Wanta-vogn. Samtidig lancerer brandet en sukkerfri udgave af deres populære Fanta Exotic – lige i tide til de første solrige forårsdage.
Læs også: Sådan modner du en stenhård avocado
Den nye variant, Fanta Exotic Zero Sugar, fås nu i både 500 ml og 1,5 liter PET-flasker, og er allerede landet på hylderne i dagligvarebutikker landet over. Smagen byder på forfriskende tropisk frugt med brus – uden tilsat sukker.
Ifølge Annette Spanggaard, public affairs, kommunikations- og CSR-direktør hos Coca-Cola Danmark, er lanceringen et direkte svar på danskernes ønsker:
"Vi lytter altid til vores forbrugere og forsøger at opfylde deres præferencer, så vi er enormt glade for nu at kunne tilbyde en sukkerfri version af Fanta Exotic, som fremover giver danskerne en valgmulighed mellem original og sukkerfri på den populære tropiske smag."
Med den nye variant udvider Coca-Cola sin portefølje af sukkerfrie sodavand, der i forvejen tæller Fanta Raspberry Zero Sugar, Fanta Lemon Zero Sugar, Fanta Orange Zero Sugar, Coca-Cola Zero Sugar, Coca-Cola Zero Sugar Lime og Coca-Cola Zero Sugar Koffeinfri.
Fantas Wanta-vogn ruller landet rundt
Mellem den 5. og 21. april får danskerne mulighed for at opleve Fanta på tætteste hold, når Wanta-vognen kører gennem landet og skaber festlige rammer for forårsstemningen. Her kan man teste sin dansestil i et interaktivt spil, tage billeder i en photo booth, dreje på lykkehjulet og selvfølgelig smage den nye variant.
"Fanta har altid handlet om at bringe farve og glæde til folks hverdag, og med Fanta Wanta-vognen tager vi denne oplevelse et skridt videre. Vi glæder os til at møde danskerne og sprede positiv energi på tværs af landet," siger Annette Spanggaard.
’Win What You Wanta’-konkurrencen
I hele april kan man deltage i Fantas store præmiekonkurrence, hvor man har chancen for at vinde præcis det, man ønsker sig – op til en værdi af 5000 kroner. Det kræver blot deltagelse via CokeApp’en eller køb af Fanta-produkter i kampagneperioden.
Tourplan for Fanta Wanta-vognen:
-
Lørdag 5/4 kl. 11-15 – Slagelse, VestsjællandsCentret
-
Søndag 6/4 kl. 11-15 – Greve, Waves
-
Torsdag 10/4 kl. 13-17 – København, Fields
-
Fredag 11/4 kl. 11-15 – Frederiksberg, FRB.C
-
Lørdag 12/4 kl. 11-15 – Taastrup, City2
-
Lørdag 16/4 kl. 10-14 – Odense, Rosengårdcentret
-
Lørdag 17/4 kl. 11-15 – Jesperhus Feriepark
-
Lørdag 18/4 kl. 10-14 – Fårup Sommerland
-
Lørdag 19/4 kl. 11-15 – Kolding, Kolding Storcenter
-
Lørdag 21/4 kl. 11-15 – Rødby, Lalandia