Mandekogebogen

Financiers

Mandler og brunet smør!

Hvis man kigger over skulderen på Provence-området i Frankrig med deres smagfulde mandelproduktion, så falder man hurtigt over deres famøse financiers.

Det er en syndig, nem lille mandelkage, som er smagt til med brunet smør - ikke et øje tørt!

Den er saftig, sprød, luftig og dyb i smagen - og så er den utrolig medgørlig!

Fang opskriften herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Financiers

Fransk mandelkage!

10 portioner 50 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 30 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 350 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 100 gram hvedemel
  • 100 gram mandelmel
  • 100 gram smør
  • 4 stk æggehvider
  • 140 gram flormelis
  • ½ stk vaniljestang

Fremgangsmåde

  1. Start med at brune dit smør i en tykbundet gryde. Smelt smørret på middelvarme og lad det bruse op under jævnlig omrøring, indtil den er blevet brun i farven og dufter af nødder. Lad den køle lidt af.
  2. Pisk æggehvider, flormelis og kornene fra vaniljestangen til en luftig, tyk glasur i en anden skål.
  3. Bland hvedemel og mandelmel sammen i en skål og hæld det ned i æggemassen - vend det langsomt sammen til en ensformig konsistens.
  4. Hæld den brunede smør i massen og rør den ind i massen. Lad dejen hvile i køleskabet i ca. 30 minutter.
  5. Forvarm ovnen på 200 grader varmluft.
  6. Bag kagerne i små forme, småkageforme, silikoneforme eller lignende - jeg brugte en håndfuld mini-rugbrødsforme, som gjorde dem lidt større. Men du kan sagtens bage dem i en Madeleine-forme eller lignende. Bagetiden er ca. 9-10 minutter, indtil siderne bliver gyldne.
Del

Seneste nyt

Annonce