Glaskål-fritter
Sprøde pommes frites af glaskål og kålrabi.
Kartofler er altid det oplagte valg til pommes frites - sjovt nok - men af og til er det også sjovt at eksperimentere lidt med forskellige grøntsager til sine fritter.
Eksempelvis sweet potato fries eller aubergine-fritter - og denne gang har jeg eksperimenteret lidt med at lave sprøde fritter af glaskål og kålrabi.
Det er en skøn grøntsag, som smager fantastisk i sæson - og det er ret let at lave dem til pommes frites.
De skal blot koge let møre i nogle minutter, afkøles, paneres og bages i ovnen.
Og så med en lille simpel chili-mayo til? Så er der terrasse-snacks, der vil noget!
Fang teknikken herunder:
Glaskål-fritter
Sprøde og lækre!
18 portioner
25 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ca. 0 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ingredienser
- 1 stk glaskål eller kålrabi
- 3 dl rasp (almindelig el. panko)
- 1 stk æg
- ½ tsk fint salt + peber
- 2 spsk. majsstivelse
Fremgangsmåde
- Skær toppen af din glaskål og skær eller skræl skrællen af - skær nu din kål i skiver, og derefter i stave.
- Hæld kålstavene i en gryde med vand, bring det i kog, tilføj salt og lad det simre i 5-6 minutter. Hæld vandet fra, fordel stavene på et viskestykke og lad dem køle af.
- Forvarm ovnen på 210 grader varmluft. Slå ægget ud i en dyb tallerken, hæld majsstivelse i en anden tallerken og hæld raspen samt fint salt og peber i en tredje tallerken.
- Rul stavene majsstivelse, så de får et tyndt lag - derefter i ægget og til sidst i raspen. Læg dem på en bagerist med bagepapir og bag dem i ca 6-7 minutter, hvorefter du vender dem og bager dem i 5-7 minutter igen.
- Servér dem eventuelt med en god hjemmelavet mayo rørt op med sriracha!