Hollandaisesauce
En sikker vinder til mange kogte retter!
Opskriften på en god hollandaise-sauce minder meget om bearnaise-sauce, men hollandaise er bare en smule mere alsidig og kan bruge til alt fra Eggs Benedict, nye asparges eller dampet fisk.
Se med herunder og få den klassiske opskrift på hollandaise:
Hollandaisesauce
Klassisk og lækkert!
4 portioner
30 minutter
Forberedelse: 15 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ca. 300 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ingredienser
- 2 spsk. hvidvinseddike
- 2 spsk. vand
- 3 stk æggeblomme
- 150 gram smør, smeltet
- 1 tsk citronsaft
- ½ tsk salt
- ½ tsk friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Klar smørret ved at smelte det og lade bundfaldet falde til bunden. Skil smørret fra bundfaldet og lad det blive stuetempereret.
- Bland eddiken sammen med vandet og tilsæt peberet og lidt salt.
- Pisk æggeblommerne i væsken i en gryde. Sæt efterfølgende gryden over et vandbad.
- Her skal æggeblandingen simre og piskes konstant, indtil den har en tykkere og luftig konsistens.
- Pisk den klarede smør i æggemassen lidt af gangen, indtil du får en lækker, cremet masse, som er lidt tyndere end mayo.
- Smag saucen til med citronsaft, salt og peber.