Mandekogebogen

Hunan Beef

Nem og hurtig asiatisk aftensmad!

Hvis man søger inspiration til noget nem og hurtig aftensmad med få ingredienser - og samtidig får opfyldt 'behovet' for kød og grønt - så finder man altid gode opskrifter i det asiatiske køkken.

Den seneste ret i 15-minutters-puljen går under navnet Hunan Beef.

Det er en nem og lækker opskrift på stirfry fra det kinesiske køkken - her steger man skiver af flanksteak eller ribeye sammen med broccoli, rød peberfrugt og babymajs.

Svøbt i en nem og hurtig sauce, som vækker associationer til de klassiske kinesiske take-away-restauranter landet rundt.

Hunan Beef er en meget populær ret på take-away-fronten - den er ikke så udbredt på restauranter herhjemme i Danmark, men så kan man heldigvis nemt lave det selv!

Fang opskriften herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Hunan Beef

Kinesisk stir-fry!

2 portioner 15 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 100 kcal pr. portion

Ingredienser

Fyld
  • 250 gram ribeye, flanksteak, tykstegsbøf, okseinderlår etc.
  • ½ stk broccoli
  • 1 stk peberfrugt, røde
  • 5 stk babymajs (friske eller dåse)
  • 2 dl oksebouillon

Sauce
  • 1½ spsk. soyasauce
  • 1 spsk. fishsauce
  • 1 spsk. riseddike (e. almindelig eddike)
  • 1½ tsk honning, el. sirup
  • 1½ tsk majsstivelse
  • 1 tsk chili, tørret (kan undlades)
  • 1 tsk hvidløg, revet

Fremgangsmåde

  1. Sæt risene over at koge, hvis du bruger dette som tilbehør. Skær peberfrugt i tern og broccoli i små buketter. Stil til side. Skær babymajs i mundrette bider.
  2. Skær dit kød i så tynde strimler som muligt og varm en wok eller pande op til høj varme med en sjat olie. Når olien er varm, brunes kødet og tilberedes, til det er færdigt. Giv det lidt salt og peber. Læg kødet til side på en tallerken.
  3. Tilfør en ny sjat olie og steg broccoli og peberfrugt i 3-4 minutter - mens de steger, blandes ingredienserne til saucen sammen.
  4. Hæld kødet tilbage til grøntsagerne og hæld bouillon over - lad det simre et minuts tid, hvorefter du tilføjer saucen. Bring den i kog og lad det simre i 2-3 minutter, indtil massen tykner.
  5. Hæld blandingen over nykogte ris og server rygende varmt!
Del

Seneste nyt

ANNONCE