Hvorfor du aldrig finder en kebab i Venedig - og hvad det siger om byen
Glem alt om det.
-
Foto: Pexels
Du har vandret hele dagen, krydset broer, undgået selfie-stænger og betalt 9 euro for en espresso med udsigt til en kanal. Nu begynder sulten at melde sig. Og hvad ville være mere perfekt end en hurtig kebab på hånden? Problemet? Du finder den ikke i Venedig. Ikke én eneste dürüm eller pita fyldt med krydret kød og chiliolie i syne. Og det er faktisk helt med vilje.
Læs også: Derfor skal du ikke bage med stanniol
Venedigs nej tak til takeaway – med undtagelse af is
Tilbage i 2017 vedtog Venedig en lov, der forbød nye takeaway-steder i byen – og det gik ikke kun ud over kebab. Alt fra pizza-slices til burgere røg med i faldet. Den eneste undtagelse? Gelato. For selvfølgelig skal du stadig kunne spise is, mens du slentrer langs kanalerne. Men kebab? Det var nej grazie.
Ifølge de lokale politikere handlede det ikke om at være anti-kebab, anti-indvandring eller anti-fastfood. Officielt var målet at bevare byens kulinariske identitet og fremme lokale råvarer. Og samtidig undgå, at turister hælder kebabsauce ud over marmortrappetrin og gotiske søjler i det historiske centrum.
Men er det bare kultur eller camouflage?
Mens venetianerne holder fast i, at det hele handler om “kvalitet og ægthed”, har lovgivningen mødt kritik for at være både nationalistisk og diskriminerende. For let’s be honest – italiensk mad har i århundreder lånt og tilpasset fra andre kulturer. Tomaterne i din pizza kommer ikke fra Italien. Pastaen har kinesiske aner. Og hvad er en lasagne egentlig uden béchamel fra Frankrig?
Men her handler det altså ikke om selve retten, siger myndighederne – det handler om, hvordan og hvor maden laves. Kebab-shops bruger ofte industrielt kød, der fragtes ind i store mængder – og det spiller dårligt sammen med Venedigs nye romantiske billede af sig selv som et sted, hvor alt er frisk, lokalt og autentisk.
Turisterne må spise med stil
Maden skal ikke bare være italiensk – den skal opføre sig italiensk. Ingen kebab i hånden mens du vader over Rialtobroen. Ingen plastikemballage på Markuspladsen. I stedet forsøger byen at guide folk mod picnicområder og siddende servering – med retter, der matcher det omkringliggende arkitektoniske mesterværk.
Men ét er sikkert: fem år efter, da forbuddet blev fornyet, blev reglerne endnu strammere – og udvidet til butikker og kiosker. Nu handler det også om “historisk bevaring” og at sikre, at det er italienske virksomheder, der holder til i de gamle bygninger.
Så hvad gør du, når kebabsulten rammer i Venedig?
Du venter. Og måske smager du i stedet på en cicchetti – de små venetianske tapas. Eller en sarde in saor. Det er ikke helt det samme som en kyllingekebab med ekstra chili – men hey, du er i Venedig. Det er måske netop det, der er pointen.
