Den absolut bedste type mel til sprød, saftig, stegt kylling
Knasende sprød!
-
Foto: Pexels
Stegt kylling er en af de der retter, der går igen over hele verden – fra sydstaterne i USA til gadekøkkener i Seoul. Og selvom stilarterne varierer, så er én ting sikkert: Den rigtige panering er alfa og omega. Men hvis du bare dypper i det første og bedste mel, du har i skuffen, risikerer du at miste magien.
Læs også: Sådan ovnsteger du en bøf
Så: Hvilken type mel giver dig den perfekte, gyldne, sprøde skorpe, der kan modstå saften fra kødet uden at blive slatten? Vi har svaret. Eller rettere – Chef Dennis Littley har svaret, og han ved, hvad han taler om, når det kommer til friture og fjerkræ.
Standardvalget: Hvedemel – fordi det virker
Ifølge Dennis er det klassiske hvedemel (all-purpose flour) stadig det mest solide valg. Det giver en sprød, gylden overflade med lidt tyngde og masser af bid. “Det holder sig sprødt, selv når kyllingen er saftig indeni,” forklarer han.
Hvis du nogensinde har haft stegt kylling, der blev blød og kedelig på fem minutter – så ved du, hvor vigtigt det er.
Men vil du gøre det ekstra sprødt? Så skal du bruge ris
Chef Dennis har dog også en anden favorit i arsenalet: Rismel. Det er lettere, sprødere og giver den slags skorpe, der nærmest knaser som glas, når du bider i den. Især godt til kyllingevinger og små, benfri stykker.
Men – og her kommer det vigtige – rismel alene kan blive for let. Som Dennis selv siger: “Jeg ville ikke bruge 100 % rismel, medmindre det er en glutenfri version, du går efter. Det kan blive lidt tyndt uden støtte fra en anden type mel.”
Den gyldne kombi: Hvedemel + rismel + lidt majsstivelse
Her er den hemmelige opskrift fra Chef Dennis:
-
Hvedemel giver struktur og holdbarhed
-
Rismel giver den lette, knasende finish
-
Majsstivelse (cornstarch) suger fugt og giver det der ekstra “snap”
Så hvis du virkelig vil spille med musklerne i køkkenet, så bland en god portion hvedemel med lidt rismel og smid et skud majsstivelse i. Det tager din stegte kylling fra “mmm” til “wow”.
