Mandekogebogen

Lagkagehuset lancerer veganske kagevarianter til fastelavnsbolle-sæsonen

Klar til en ny sæson?

Mens vi så småt er ved at være færdige med at fordøje julemaden og begynder at have januar-cravings - så er det passende at vende blikket mod den kommende fastelavnsbolle-sæson.

Lagkagehuset har i år udvidet deres sortiment med to veganske varianter for at støtte op om Veganuary, hvor man med Grøn Januar skal spise mere grønt. 

De tyvstarter lidt på sæsonen, så de kan være med i Grøn Januar - så du kan få begge varianter hos Lagkagehuset i perioden mellem 5. januar og 20. februar.

Den veganske fastelavnsbolle har fået navnet Hindbærballade -  wienerdej, bagte rabarber, hindbærkompot- og fromage samt hindbærflødeskum og tørret kornblomst på toppen. 

Den anden veganske nyhed er et vegansk take på deres kanelstang med kanel, remonce, vaniljecreme og kakaoglasur. 

Der er dog stadigvæk enorm stor efterspørgsel efter deres klassiske fastelavnsboller, så du finder naturligvis også de velkendte kreationer bag disken.

“Ligesom mange andre bagerier har vi også oplevet, at danskerne de seneste år har fået øjnene op for vores fastelavnsboller, og vi har haft en utrolig stor efterspørgsel ude i vores bagerbutikker. Vi glæder os til igen i år at kunne tilbyde vores kunder de klassiske fastelavnsbollevarianter sammen med vores nye veganske alternativer”.

Begge typer kan købes fra 5. januar til 20. februar 2023. 

ANNONCE
Lagkagehuset lancerer veganske kagevarianter til fastelavnsbolle-sæsonen
Del

Seneste nyt

Annonce