Lyn-wok til hverdagen
Nem, sund og lækker wokblanding!
Hvis man gerne vil have inspiration til et hurtigt måltid med sunde, lækre råvarer - så er wokpanden vejen frem!
Det handler mest af alt om, at wokpanden* skal være på fuld knald - så kan du 'stir-fry' dit måltid. Hvilket betyder, at det steger, mens du rører ingredienserne i.
Herunder får du en nem og klassisk opskrift på en lyn-wok.
Lyn-wok
Hurtig hverdagsmad!
6 portioner
25 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ca. 550 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ingredienser
- 250 gram æg-nudler
- 10 stk babymajs, friske
- 1 stk løg
- 2 fed hvidløg
- 1 stk broccoli
- 2 stk gulerod
- 1 stk aubergine
- 2 spsk. soyasauce
- 1 spsk. honning
- 400 gram kyllingebryst
- 1 spsk. olivenolie
- 300 ml grøntsagsbouillon
- 2 tsk sesamfrø
Fremgangsmåde
- Skær kyllingen, squash, broccoli og babymajs i mundrette stykker. Snit løg og hvidløg fint.
- Bruger du købenudler så skal du varm bouillon op til kogepunktet og hælde over ægnudlerne i en skål læg en tallerken over og lad det trække i 5-7 minutter, mens du rører med en gaffel et par gange. Friske ægnudler skal blot have et hurtigt opkog i letsaltet, kogende vand. Har du ikke bouillon, kan du nøjes med kogende vand og en teskefuld salt samme proces derefter.
- Varm en wokpande eller dyb pande op med olivenolie til den er brandvarm. Hvis du ligesom mig ikke har gasblus endnu, så skal den have fuld gas på kogepladen, indtil olien ryger en smule.
- Svits løg og hvidløg i kort tid og tilsæt herefter kyllingen. Når kyllingen har taget lidt farve hældes soya, honning og sesamfrø på.
- Lad det simre ind til en klistret sauce, som karamelliserer kødet.
- Tilsæt herefter grøntsagerne og vend det hele sammen lad det simre i 5-10 minutter.
- Hæld vandet fra nudlerne og bland det sammen i wokken. Tilsæt eventuelt lidt af vandet/bouillonen, hvis wokpanden er kogt meget ind lad det simre videre i nogle minutter, indtil det hele er blandet godt sammen. Servér straks.