Mandekogebogen

Mango Pork

Nem teknik til smagfuld gris!

Når det kommer til visse udskæringer, så handler det om at holde det så simpelt som muligt.

De øjeblikke, hvor kødet skal tale for sig selv og ikke blive 'bedøvet' i alt for meget tilbehør.

Det gør sig gældende med udskæringen Slipset fra Dyrbar - en udskæring fra gris, som på ingen måde minder om klassisk gris.

Det gør også, at den er velegnet til at blive stegt ligesom en rød bøf.

For at pifte den lidt op, har jeg valgt at toppe den med en simpel mango-chutney, som sammen med flager af groft salt passer perfekt til at lade kødet tale sin egen sag!

Fang opskriften herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Mango Pork

Saftig, spicy gris!

2 portioner 20 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 50 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 400 gram slipset (alternativt nakkekoteletter)
  • 1 stk mango
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. fransk æblecidereddike
  • ½ tsk chiliflager, røde
  • ½ dl vand

Fremgangsmåde

  1. Tag kødet ud 30 minutter inden stegning. Lav i mellemtiden din mango-topping ved at skære mangoen i små tern og hælde det i en gryde med revet hvidløg, chiliflager, æblecidereddike og vand. Lad det simre, indtil du har en tyknet masse - smag til med salt eller soya.
  2. Tænd en pande på høj varme - smid en sjat olie på. Dup kødet tørt med køkkenrulle og læg det på panden. Steg det to minutter på hver side og læg det så til side i 4-5 minutter. Det giver en rød stegning, som denne udskæring er velegnet til - giv den 30-60 sekunder mere på hver side, hvis den er meget tyk, eller du ønsker den mere gennemstegt.
  3. Serveres i skiver på toppen af ris med mango-chutney på.
Del

Seneste nyt

Annonce