Nachos-kartofler
Snack-kartofler toppet med nacho-fyld.
Nachos er en klassisk snack med sprøde tortilla-chips, salsa og/eller guacamole og ost - og det har jeg kanaliseret over i min fascination af kartofler.
Og dermed skabt - Nacho-kartofler!
En bagekartoffel flækket på midten, bagt sprød og cremet og til sidst toppet med revet ost, guacamole, chili og forårsløg.
En nem og sommerfrisk hapser som tilbehør, tapas eller bare en lækker kartoffel-snack - fang opskriften herunder:
Nachos-kartofler
Snack-kartofler med nachosfyld!
2 portioner
1 time
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 50 minutter
Ca. 0 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 50 minutter
Ingredienser
- 2 stk bagekartoffel
- 1 dl guacamole (1 avocado + 0,5 revet hvidløg, creme fraiche, sat og peber)
- 40 gram mexicansk ost eller revet mozzarella
- 1 stk forårsløg
- 1 tsk rød chili
Fremgangsmåde
- Skyl dine bagekartofler og flæk dem på langs - lav et par snit i midten, så de bliver hurtigere bagt. Pensl med olivenolie og drys med salt. Smid dem i en forvarmet oven på 210 grader varmluft. Lad dem bage i 40 minutter.
- Forbered guacamolen, riv osten og skær det grønne - når kartoflerne er næsten færdige, tager du dem ud, drysser med ost og stiller dem tilbage i 2-3 minutter, indtil osten smelter.
- Tag dem ud igen og drys med det grønne - server straks!