Nu kan du få brunkage-milkshake og ribbensteg-burger til jul hos The Burger Concept
Hvem skal prøve årets juleburger-menu?
Mens vi danskere har nogle ret cementerede forskrifter for, hvordan julemaden skal se ud, så er der løbende sket en tendens hos fastfood-kæder op til højtiden.
Se eksempelvis juleburgeren, som de seneste år har vundet indpas - hvad enten vi snakker en flæskestegsburger eller en julet andeconfit-burger.
En af dem, som er med på bølgen er The Burger Concept, som i år har lanceret en ribbensteg-burger med julekrydderier og en milkshake med brunkagesmag.
“Vi plejer under normale omstændigheder at sælge godt 25 procent mere i december end i en gennemsnitlig måned, men vi er alligevel overrasket over den positive modtagelse af vores juleburger. Kunderne er i høj grad åbne over for at afprøve konceptet, og vi forventer, at omkring 20 procent af vores kunder vil bestille en juleburger i år”, siger Simon Franck, der er medejer af The Burger Concept.
Burgeren hedder Crispy Christmas Pork - smørbagt potatobun, sprød ribbensteg, flæskesvær, syltet rød spidskål, sennepsmayo og pickles.
Milkshaken hedder Santas Milkshake og er med brunkage-sirup og knuste brunkager på toppen.
Er du klar på at hoppe forbi en af deres 11 forskellige butikker i landet og prøvesmage årets juleburgermenu?