Ny keramik-serie fra aida er designet til tapas-bordet
Små, lækre serveringsskåle i forskellige glasur-farver.
Hvis du er typen, der elsker at anrette dine retter og måltider i små, appetitvenlige skåle, ligesom når man får tapas eller brunch-tallerkner, så skal du kigge over skulderen hos aida.
De har netop lanceret en ny Raw Organic-serie, som er designet til de små, lette anretninger.
De små skåle egner sig til alt fra en portion røræg med purløg på toppen til en gang chorizo i æblecider - eller bare morgenkompletten med skyr og topping.
Kollektionen kommer med fire forskellige glasurer - Titanium Black, Arctic White, Metallic Brown og Northern Green.
De fås stykvis eller samlet med tre skåle kombineret med et flot serveringsbræt i teaktræ hos aida.
De enkelte skåle koster 119 kroner stykket, med en pakkepris på 499 kroner for 3 skåle og et teakbræt.