Mandekogebogen

Ny kogebog hylder grøntsagens magi

Grøntsagsmagi fra Planetarisk Kogebog.

De gode folk hos Planetarisk Kogebog har i længere tid guidet danskere i, hvordan man kan spise mere klimavenligt og grønnere i hverdagen.

Deres hjemmeside er fyldt med lækre, inspirerende opskrifter på hverdagsmad, hvor man ikke følger en taktstok eller stringent handlingsplan - det er mad lavet af entusiaster med naturlig nysgerrighed omkring det grønne køkken.

Og det afspejles tydeligt i den nye kogebog, som kommer fra deres univers - Grøntsager.

Den utroligt smukke og minimalistisk-inspireret forside gemmer på et væld af grøntsagsnørderi og spændende opskrifter at fordybe sig i - hele bogen er bygget op som et inspirationsværk frem for en konventionel kogebog.

I første halvdel af bogen har man et ambitiøst men overskueligt leksikon over grøntsagens verden med afsæt i sæson, råvarehåndtering og hvad den i sin grundvold kan bidrage med i dit køkken.

En neddyk i hver enkelt grøntsag med fokus på dennes egenskaber - hvad enten vi snakker smag eller evne til at blive forvandlet til et måltid - samt en god beskrivelse af, hvad man kan forvente af forskellige sorter og nuancer af det.

En skøn lille nørdet guide, som både belærer dig om havens guld og samtidig lægger fundamentet for en grundlæggende forståelse for, hvordan man kan udnytte naturens råvarer på flere parametre end bare at lable sig selv som vegetar eller plantebaseret - der er inspiration for alle og det kan være en øjenåbner for mange. 

ANNONCE
Ny kogebog hylder grøntsagens magi

Selve opskriftsuniverset er også utrolig simpelt og delikat - der er fokus på at lade de grønne elementer tale mest muligt for sig selv, og blot kombinerer det med dressinger, ingredienser eller tilberedningsmetoder, som fremhæver smagen og intensiteten - så i stedet for en overambitiøs gigant-salat med hundredevis af forskellige ingredienser går de simpelt til værks med opskrifter, man rent faktisk tænker, at man lige letter sig fra sofaen for at kokkerere ude i køkkenet med ting i grøntsagsskuffen.

En sidste del af bogen er selve dens røde tråd i gennem alle siderne - nemlig den lækre fotokvalitet på deres produktbilleder, som går igen fra start til slut.

Kombineret med den underskønne minimalistiske forside er det i niveau til at blive en coffee table-book, man har stående eller liggende fremme.

Desuden er det en kogebog, der hverken peger fingre eller dikterer, hvordan du bør spise - den åbner op for muligheden for at overveje en større inddragelse af de grønne elementer i hverdagskøkkenet på en måde, hvor det er den gastronomiske nysgerrighed frem den dårlige samvittighed, der driver værket.

Overordnet set er ‘Grøntsager’ en skøn grøntsagsbog spækket med inspiration, viden og flotte billeder, som gør den til et hit under juletræet i år til dig, der gerne vil begynde det nye år med en bredere forståelse for det grønne univers.

ANNONCE
Grøntsager

Pris: 350 kroner

Del

Seneste nyt

Annonce