Opgradér knivblokken med Yaxells nye prisvenlige knivsæt, Hana
Skarp opgradering til køkkenet.
Yaxell har i mange år rimet på kvalitet over hele linjen, når man snakker køkkenknive til både professionelle og amatørkokke. Men kigger vi på nogle af deres mest populære serier såsom Ran og Super Gou, så følger de uimodståelige knive og med en lidt heftig prisseddel.
Men en ny kollektion fra Yaxell, som går under navnet Hana gør det muligt for alle at være med på Yaxell-vognen og få investeret i kokkeknive, der får dig til at glemme alt om dine andre knive i skuffen - Hana er nemlig i et lidt mere prisvenligt niveau og udbyder en lækker kollektion af de knive, du skulle have brug for i et køkken.
Vi har kigget nærmere på den nye kollektion og set, hvad de kan!
Minimalistisk design, kompromisløs kvalitet
Knivene har som noget ‘nyt’ ikke det velkendte damascerede udseende, hvor man ser knivsægget nærmest ‘danse’ med bølgende effekter i de mange lag stål - derimod har Hana- serien gået mere enkelt og stringent til værks.
Kniven er lavet af Movax Superior-rustfrit stål, hvor man svøber den benhårde kerne i to lag rustfrit stål. Det giver en simpel, men uhyre effektiv kniv på med kun 3 lag.
En downgrade i tallet i forhold til eksempelvis Super Gou, men som almindelig amatørkok og i hverdagen vil du ikke tænke over det - knivens innovative støbning gør, at du får en kniv udover det sædvanlige, som holder sig skarp længe og bevarer sin styrke og funktionalitet i lang tid på grund af den hårde kerne.
Kompositionen af krom, vanadium og molybdæn gør nemlig, at kniven har en lang holdbarhed, og desuden sniger sig op på hele 58 på Rockwell-skalaen - for dem der ikke kender til den, lad os bare sige det sådan: Den er skarp!
Flydende greb i holdbart materiale
Komposit er måske noget, du har hørt om på havefronten, hvor man kan få stort set vedligeholdelsesfri højbede i komposit, så man ikke står med en palleramme eller råddent højbedssystem om 3-5 år efter vind og vejr.
Den samme tankegang er blevet inkorporeret på denne serie, hvor skafterne er lavet i træ- og harpikskomposit, og i samme tankegang som udendørsfronten er det designet til at kunne tåle svedige håndflader, vand, varme, fedt og alskens andre prøvelser, den skulle komme igennem i køkkenshowet.
Desuden har skaftet en meget unik udformning med en ottekantet struktur, som lægger sig utroligt behageligt i hånden - hvor man måske tænker, at det ville give mening, hvis der var kontaktflade over hele hånden med et glat håndtag, så sørger denne model for at du får fuld fleksibilitet og bliver mindre træt i håndfladen med den mobile design.
Især deres Santoku-kniv, aka. grøntsagskniven er utrolig ergonomisk og effektiv, når man skal snitte grønt - altså vi snakker nærmest ninja-style, hvor man mere eller mindre ville kunne snitte sine grønkålssalat i luften - man skal bare lige nå at gribe det igen!
Samlet set
Yaxell har produceret en knivkollektion, som rummer alt det bedste til hverdagskøkkenet - du har knive, som du rigtig gerne vil passe på, men samtidig også tør at give nogle tæsk i køkkenet uden at frygte, at din ‘investering’ går i stykker.
De er holdbare, prisvenlige og uhyre effektive - og mens udseendet måske er gået i den minimalistiske vej, så er optimeringen af de små detaljer såsom ergonomi, holdbarhed og effektivitet blevet optimeret på alle tangenter. Hvis du har lyst til at se mere til kollektionen, så kan du kigge på udvalget lige her: